Digital dannelse – digital literacy

Digital dannelse – digital literacy

Dannelse og literacy møder den digitale verden – nationalt og internationalt

I en skole som orienterer sig mod et samfund, hvor teknologier og kommunikation igennem teknologier præger hverdagen, er det nødvendigt ikke alene at tale om digital læring, men også om denne læring samlet set ud fra mere værdisatte positioner og på et metaniveau. Altså at vi som skole taler om dannelse og literacy i forbindelse med de digitale.

Vi starter ved den digitale dannelse. Den digitale dannelse er i høj grad en del af den danske retorik på skoleområdet (Sigaard Jensen 2013). Således var den digitale dannelse allerede i spil i faghæfte 48

Layout 1

Den nye digitale dannelse omfatter, ud over basale færdigheder i betjening af it, også kompetencer. Det gælder kompetencer i kritisk informationssøgning, databehandling og it-brugerens evne til at fortolke de digitale mediers mangfoldige repræsentationer. Med web 2.0 bliver it-brugeren også aktør i en it-omverden. Den enkelte får behov for at forstå sig selv og de øvrige aktører på nettet. At gennemskue, hvem der kommunikerer med hvem, på hvilke præmisser og i samspillet mellem intentioner, udtryksformer og handlinger, der skaber den aktuelle it-omverden. Derudover omfatter et digitalt dannelsesbegreb evnen til at kunne tilpasse sig stadige nye udfordringer og betingelser i den digitaliserede omverden

Altså et meget rummeligt begreb, der omfatter basale funktionelle kompetencer, evne til at handle med det digitale sprog fra fortolkning til aktør samt evnen til at forholde sig kritisk til dette. Alle disse kompetencer skal være dynamiske.

I det privatejede Center for Digital dannelse  handler dannelse slet og ret om at kunne begå sig socialt og etisk i den virtuelle virkelighed, men også her som i faghæfte 48 skelnes der mellem færdigheder og kompetencer – der arbejdes endda med følgende formel Digital dannelse + digital færdigheder = digital kompetence.

center-for-dd[1]

Center for digital dannelses oversigt over elementer i den digitale dannelse

I Lotte Nybroes bog Digital dannelse – børns og unges mediebrug og -læring inden for og uden for institutionerne fra 2009 tænkes digital dannelse som kompetencer til at kunne forstå og skabe multimodalt indhold og tillige at kunne skabe sig tilgang til informationer af god kvalitet og kunne navigere i disse informationer. Værket har en væsentlig skelnen mellem formel og uformel læring.

Ser man på den internationale scene tales der i højere grad om digital literacy Sigaard Jensen skriver:

Digital dannelse placerer sig i en dimension i relation til digital kompetence og digital literacy. Literacy-begrebet er oprindeligt knyttet til læsefærdighed, men er i stigende omfang blevet mere alment, så det refererer til evnen til at kunne forstå, kunne analysere, kunne diskutere, kunne formidle og kommunikere. […]Literacy-begrebet har Janus-karakter, idet det både har et ansigt, der vender imod kompetence og ét, der vender imod dannelse

Digital literacy betragtes som en del af den del af literacyscenen som behandler new literacies og har et væld af afarter og knopskydninger. Men grunden til at vi blander literacy ind i denne præsentation af feltet og kobler det, ja næsten sidestiller det, med den danske begreb digital dannelse er – dels et ret skarpt kompetenceblik, som giver særlige muligheder i forhold til konkret praksis, dels at der er et særligt operationelt blik på evnen til at af konsumere og producere tegn i flere modaliteter, en evne som igen og igen kommer i spil på tværs af fag i folkeskolen. Det betyder at metadiskussionen om digital dannelse, igennem koblingen til digital literacy, ikke kun forbliver en metadiskussion men kommer til at handle om konkrete tiltag i en skolevirkelighed.

Digital literacy – mere end afkodning og produktion af tegn

Såfremt digital literacy byder ind med en række konkretiseringer ift. at skabe digital dannelse i folkeskolen. Hvilke er der så tale om? Feltet er gigantisk, så vi vover et øje og vælger at fokusere smalt igennem Henry Jenkins relativt kendte tekst Confronting the Challenges of Participatory Culture – Media Education for the 21st Century

jenkins1[1]

Download her:

https://mitpress.mit.edu/sites/default/files/titles/free_download/9780262513623_Confronting_the_Challenges.pdf

Dette værk er reelt set er en hvidbog i forlængelse af et større forskningsprojekt ved MIT. Det interessant er at Jenkins, ligesom Lotte Nybroe, tager udgangspunkt i hvilke kompetencer elever har ”med” eller gør brug af i de uformelle læringskonktekster som del af en deltagerkultur skabt af udviklingen fra web 1.0 mod 2.0.

tacchi[1]

Model fra JoTachi omkring skredet fra web 1.0 til 2.0 set fra et deltagerperspektiv

Deltagerkulturen kræver at deltagerene kan gøre brug af grundkompetencer indenfor:

  • Relation – medlemskaber formelle og uformelle i internetsamfund
  • Udtryk – produktion af konstant vekslende udtryksformer afhængig af kontekst
  • Kollaborativ problemløsning – samarbejde i forskellige videnfora omkring indsamling af viden kollaborativt
  • Cirkulation – forme og videreformidle skabe medieflow af egne og andres udtryk

I forbindelse med elevernes tilstedeværelse i deltagerkulturen lister Jenkins 3 udfordringer, eller gaps, som han kalder det, op.

Deltagerudfordringen – Mulighed for lige deltagelse, hvordan sikrer vi lige deltagelse ift. mulighed, erfaring, kompetencer og viden?

Gennemsigtighedsudfordringen – hvordan skaber vi bevidsthed om at medier påvirker opfattelsen af den ”virkelighed” der formidles, og på hvilke måder de påvirker?

Den etiske udfordring – hvordan forbereder vi vores elever på at forvalte den stadig mere offentlige rolle som medieproducenter og samfundsdeltagere– en naturlig konsekvens af deltagerkulturens opgør med traditionel professionel uddannelse og socialisation?

Disse forskelige udfordringer skal overkommes ved hjælp af opbygning af en lang række af kompetencer, som vi som skole skal opbygge – brede digitalt dannende kompetencer uafhængige af fag. Disse er:

  • Leg – evne til at eksperimentere med sine omgivelser som måde at problemløse på
  • Performance – evne til at kunne påtage sig alternative identiteter for at kunne improvisere og opdage
  • Simulation – evne til at kunne fortolke og konstruere dynamiske modeller at processer fra den virkelige verden
  • Tilpasning – evne til at kunne samle og remixe medieindhold på en meningsfuld måde
  • Multitasking – evne til såvel at kunne scanne et miljø som skifte fokus til væsentlig deltaljeret information
  • Distribueret kognition – evne til at kunne interagere meningsfuldt med redskaber der udvider ens refleksionsniveau
  • Kollektiv intelligens – evne til at kunne pulje viden og sammenligne resultater med andre ift til at opnår et fælles mål
  • Dømmekraft – evne til at kunne bedømme troværdigheden af varierende informationskilder
  • Transmedial navigation – evne til at kunne følge historiers og informationers flow igennem forskellige modaliteter
  • Netværke – evne til at søge, danne synteser og sprede information
  • Forhandling – evne til at kunne bevæge sig imellem diverse fællesskaber anerkende og respektere de forskellige perspektiver og de deraf følgende normer

Se Henry Jenkins tale om deltagerkultur i TEDtalks her:

For en del vil dette også minde om 21st kompetencer – og Jenkins forskning er også anvendt ind i det amerikanske P21 forskningsfelt (for overblik over 21st forskningsfeltet se den didaktiske optik 21st kompetencer og fag) – men afgørende er det, at Jenkins bud på de kompetencer, der skal opbygges for at skabe digital literacy emmer af et bredere dannelsesperspektiv. Kompetencer som leg, performance og distribueret kognition er som vi som afsendere på denne blog helt centrale, og har måske lidt trangere kår i en tænkning som 21st learning skills som er koblet meget tæt til et konkret samfundsbehov. Altså centrale kompetencer som også giver mulighed for en større frihedsgrad, og som vi ser det også udgør en række konkrete indsatsområder, hvor vi som fag kan sætte ind.

Fag, digital literacy og demokratisk dannelse

Som udgangspunkt er den digitale literacy og for den sags skyld den danske digital dannelse ikke bundet til fag. Men der er ingen tvivl om at vores fag er egner sig til at udfolde og også konstant ubevidst eller bevidst i talesætter den digital dannelse. Her på bloggen kan vi ved en hurtig scanning af vores undervisningsforløb se, at vi arbejder med mange af de kompetencer som Jenkins ser vigtigheden af at udvikle. Vi har en formodning om, at det også forholder sig sådan i jeres praksisarbejde. En øvelse i forbindelse med arbejdet med den digitale literacy kunne være at se, hvor mange af disse kompetencer kommer i spil i et praksisarbejde, dernæst hvor synliggjorte de er, og hvilke forcer og problematikker der kunne være i i større grad at synliggøre dem for eleverne, så de blev bevidste om dette arbejde. Evt. kortlægge en decideret progression i udviklingen af den digitale literacy – måske i samarbejde med eleverne, hvor har de brug for at få styrket deres digitale literacy (jf. f.eks deres erfaringer i uformelle læringskontekster)?

Ligesom i arbejdet med såvel TPACK som 21st kompetencer er der en vis chance for målsætning og foci overload, men i den rette dosering og med det rette fagfaglige forløb ville der være meget vundet ved at synliggøre en fokus på udvikling af digital literacy – eller digital dannelse om man vil i klasserummet. Dette ville også kunne bane vejen for en sammenhæng imellem den digitale dannelse og den demokratiske dannelse, som jo altid har stået centralt i folkeskolen. Kræver det digital dannelse – at man har digital literacy for kunne deltage aktivt som borger i et demokratisk samfund – i høj grad – synes vi. Det er endnu en spændende diskussion vi gerne ville lægge op til her på bloggen.

Mozilla med en mission

Som en sidste vinkel i dette indlæg vil vi gerne pege på webbrowser firmaet Mozilla som har gjort opbygning af digital literacy til en af deres missioner, de opererer med begrebet web literacy https://mozilla.github.io/webmaker-whitepaper/ – altså en af de mange knopskydninger indenfor new literacies. Deres begreb defineres web literacy – færdigheder og kompetencer, der bruges til at læse skrive og deltage på nettet

I understående video taler Mark Surman Executive director i Mozilla Foundation om Mozillas mission og deres arbejde med web literacy – et arbejde der også i høj grad handler om at gå bag om nettet og arbejde med programmering i forbindelse med web literacy

Også Mozilla arbejder meget konkret med deres literacy-tænkning ud fra en forskningsgrundlag, og en spændende detalje ved deres tænkning er, at de har udviklet en lang række konkrete web værktøjer og fællesskaber omkring brugen af disse redskaber, for at styrke web literacy generelt https://mozilla.github.io/webmaker-whitepaper/. Centralt er at alle redskaberne indeholder elementer af programmering. Et af disse redskaber x-ray goggels er brugt her på bloggen under formatet Programmering som nyt sprog i fagene.

Artikler m.m . anvendt i indlægget

About author

You might also like

Inspirationsmateriale 0 Comments

Udvikling af undersøgelseskompetence med it

Undersøgelseskompetence er dels evnen til at håndtere eksisterende information og dels evnen til at producere ny information eller nye data. Man kan på den måde sige at undersøgelseskompetencen dækker over

Didaktisk optik 0 Comments

21st kompetencer og fag

Der har i lang tid i uddannelsesverdenen været tale om 21st century learning, Læring i det 21 århundrede, hvad vil det sige, hvilke paradigmeskift indeholder det osv.? På denne side

Didaktisk optik 0 Comments

Produktionsdidaktik

Hvorfor en optik om produktionsdidaktik? En didaktisk optik om produktionsdidaktik – hører det hjemme her? Set ud fra vores brillekant – så afgjort! Vi er næsten tilbøjelige til at sige,

Undervisningsforløb 0 Comments

Programmering som nyt sprog i fagene

Hvilke faglige potentialer ligger der i at lade eleverne arbejde med programmering? Hvorfor skal eleverne overhovedet møde programmering i deres skolegang? Er der et dansk- eller et matematikfagligt indhold, som

Didaktisk optik 0 Comments

Undervisningsdifferentiering og it-understøttende teknologier

Differentieringsopgaven er en kompleks størrelse at skulle håndtere. Der er mange spørgsmål, man som lærer sidder med, når man i sin planlægning af et undervisningsforløb gerne vil inddrage de forskellige

Undervisningsforløb 0 Comments

Sociale medier i fagene

Sociale medier – had-kærlighedsforholdet Lad det være sagt med det samme. Vi har et had-kærlighedsforhold til de sociale medier her på bloggen, og det er stormfuldt. På den ene side

0 Comments

No Comments Yet!

You can be first to comment this post!

Leave a Reply