Produktionsdidaktik

Produktionsdidaktik

Hvorfor en optik om produktionsdidaktik?

En didaktisk optik om produktionsdidaktik – hører det hjemme her? Set ud fra vores brillekant – så afgjort! Vi er næsten tilbøjelige til at sige, at det er den største gevinst ved at inddrage it i undervisningen. I spændingsfeltet pædagogik, didaktik og teknologi (se den didaktiske optik Målstyret undervisning og nye fælle mål i en TPACK ramme), vil produktion uafværgelig snige sig ind næsten uanset hvilket læringsforløb, man tilrettelægger. Elevernes arbejde med produktion bliver nøgle til mange væsentlige elementer i den 21 århundredes undervisning – opbygning af multimodalt sprog, af digital literacy (se den didaktiske optik Digital dannelse – digital literacy), af undersøgelseskompetence, kreativitet, design thinking og innovation, mulighed elevdeltagelse og engagement, udvikling af lærerollen – læreren som vejleder og facillitator og sidst men ikke mindst nye måder at tilgå fagfagligheden på. Produktion eller produktionsdidaktik er ikke en nyt felt, men teknologien har skabt nye og flere muligheder for at arbejde produktionsdidaktisk, så derfor denne optik.

Hvad er produktionsdidaktik?

Hvad er produktionsdidaktik i et teknologisk lys? En friere gengivelse af Karsten Gynthers definition fra Didaktik 2.0 kunne være..

Elever arbejder med læringsmål ved at udarbejde, drøfte, evaluere og distribuere vidensprodukter…

En så bred definition katapulterer os straks i retning af en række ældre teoretikere som alle har haft fingrene i netop denne proces Lars Due Arnov CFU nævner i flæng – Dewey: “Learning by doing” and reflection, A.N. Leontjev “Forstå og grib verden med redskaber” S. Parpert “Produkt = eksternalisering af mentale koncepter/viden” E. Wenger: “Læring i fællesskab”, “Produkter og meningsforhandling”. Det vil sige, at det at anvende vidensprodukter i en læreproces har en lang historik.

Produktionsdidaktik har dermed også tråde tilbage i såvel et samfundssyn – som et grund-konstruktivistisk læringssyn, som vi måske tage op til diskussion her på bloggen, men som vi ikke lige her som udgangspunkt dykker ned i. Vi vil til gengæld tage fat i at i den konkrete praksis fører produktionsdidaktikken til ændrede læreprocesser ift. planlægning, udførelse og evaluering samt ændrede lærer og elevroller.

kolla1[1]

Produktion og proces

Forløb med øje for produktionsdidaktikken?

Indledningsvis kræver en gennemtænkt produktionsdidaktik, at man gør sig overvejelser omkring, hvordan man vil arbejde med en præcisering af såvel fagfaglige, pædagogiske og teknologiske mål og samt tydelig instruktion ift til den proces eleverne skal gennemgå. Hvilke faser er der i processen og hvilken viden og ressourcer skal faciliteres hvornår? På den anden side af denne relativt stramme didaktiske tænkning er det væsentligt, at forløbet også skaber plads til kreativitet – hvor fastlåste er eleverne f.eks. ift. produktkrav, og hvor stor mulighed er der for individualiserede tilgange?

Dernæst er tid en faktor, de fleste der har gjort sig erfaringer med produktionsforløb ved at tid til processens forskellige faser er af stor vigtighed, mange elever i dag har store æstetiske krav til deres produkter og kan bliver særdeles frustrerede, hvis de ikke får tid nok til udvikling af produkterne, ligesom de også i andre forløb måske skal holdes i skak for at lære at forholde sig til, at visse ting må have en deadline.

Fra den pædagogiske vinkel er et element som kollaboration centralt at have blik for før og under processen. Kollaboration er ikke gjort ved samarbejde alene, men ved gennemtænkt samarbejde, hvor elevernes arbejde og produktudvikling indebærer en gensidig afhængighed (for mere omkring kollaboration se den didaktiske optik 21st kompetence og fag – i særdeleshed CLD teksten – det afsnit der omhandler kollaboration)

Produktionsdidaktikken piller som sagt ved lærer og elevroller. I produktionsforløb må læreren ofte slippe kontrollen og taletiden til fordel for at træde ind som en ligeværdig deltager i processen dog med en sparrende og facilliterende rolle. Kommunikationen med eleverne bliver anderledes og mere fokuseret på de umiddelbart for eleverne relevante problemer i læreprocessen. Eleverne bliver i højere grad medbestemmende i flere faser af processen

I forbindelse med denne proces er der indenfor forskningen de senere år dukket et nyt begreb op omkring eleverne som didaktiske designere – et begreb lanceret i bogen Skole 2.0 og videreudviklet i den ny udkomne Didaktisk design og digitale læreprocesser. Tesen er at elever i en produktionsdidaktisk tilrettelagt undervisning får særlig mulighed for at opsætte delmål, vælge indhold, læringsressourcer samt i forskellig udstrækning planlægge og organisere deres egne læringsforløb. De deler på de fleste punkter faktisk refleksionsrum med læreren. Holm Sørensen og Levinsens præciserer med udgangspunkt i Dales refleksionsniveauer at refleksionerne strækker sig over fire niveauer

  • praksis lærer + elever
  • organisation & planlægning lærer + elever
  • praksisbaseret refleksion lærer + elever
  • teoribaseret refleksion lærer

Eleverne er som didaktiske designere i stand til: igangsætte, organisere og gennemføre, idégenerere, konstruere og skabe, søge ny viden og dele viden, forholde sig til nye udfordringer, samarbejde – forhandle og fordele opgaver orkestrere valg af og anvende digitale ressourcer (multimodaliteter), færdiggøre et produkt i forhold til deadline, tilrettelægge en formidling til en målgruppe, eleverne differentierer selv fagligt, eleverne kobler selv skole og fritidsordning. Med andre ord, meget kompetente elever! Det er væsentligt at understrege, at elever ikke per definition er didaktiske designere, men at de igennem nøje tilrettelagte og gentagne læreprocesser kan udvikles til at blive det.

Produkter og evaluering i produktionsdidaktikken

Retter vi for stund blikket mod selve produkterne i en produktionsdidaktik, kan vi ifølge Didaktik 2.0 skelne imellem vidensprodukter 1.0 og 2.0.

kg1[1]

Vidensprodukter Didaktik 2.0

Som sådan er der ikke nogle værdisætning imellem de to typer vidensprodukter, men på mange måder skaber vidensprodukter 2.0 større krav qua det fællesskab, de er udtryk for og den tætte afhængighed af kontekst. Ydermere vil det være hensigtsmæssigt som lære at være opmærksom på hvilke type vidensprodukt, man sigter mod at producere for bedre at kunne understøtte den produktive proces. Uanset vidensprodukt synes produktionsdidaktikken processuelt at forme sig omkring en serie loops, underviseren vender i flere af processens faser tilbage til den foregående fase for at understøtte og videreføre netop denne fases centrale erfaringer og erkendelser.

kg-loop[1]

Loops Didaktik 2.0

Holm Sørensen og Levinsen udvider denne proces og peger på at der foregår der løbende evaluering i forhold til den faglige læring, arbejdsform, produkt/præsentation/formidling

Denne evaluering udspiller på 3 niveauer:

  • Elevernes selvrefleksion
  • Peer-response med feedback og feed forward
  • Lærer-response med feedback og feed forward

–    summativ: i forhold til mål

–    formativ: undervejs-, midtvejs- og slutevaluering

Tillige finder vi der nødvendigt at understrege vigtigheden af tydelige responskriterier på flere af iagttagelsesniveauer af produktet i processens sidste faser. Der er et eksempel på et sådant arbejde her på bloggen i Formater Undervisningsforløb. Elevernes produktion og kommunikation med it i dette tilfælde med fokus på det multimodale sprog.

Innovation og produktionsdidaktik – den åbne skole

I forbindelse med den folkeskolereformens tanker om den åbne skole kan der være muligheder i at koble produktionsdidaktik til innovation. I Lotte Darsøs Innovationspædagogik

– kunsten at fremelske innovationskompetence arbejdes der med denne kobling. Kreativitet og produktionsprocesser er handler om skabelse som en inspireret aktivitet evalueret af skaberne selv. Disse danner og skabe grobund for innnovative processer som modsat betragter skabelse som målrettet/strategisk retning af et nyt og anderledes produkt evalueret af brugerne. Dette betyder at visse større tværfaglige projekter i forlængelse af tænkningen omkring den åbne skole, med fordel kan trænes gennem produktionsdidaktik. Bevægelsen ind i innovationsfeltet kan ofte som underviser føles lettere diffust, her kan man med fordel udvide blikket til internationale strømninger i jagten på redskaber til at gøre innovation og innovative processer konkret i undervisningen

Nye vinde – design thinking

I overgangen til arbejdet med egentlige innovationsprocesser kan et redskab som design thinking være relevant.

Design thinking er basalt set tænkning af et design i forhold til problemløsning. Det kan defineres som en kombination af indlevelse I et problems kontekst, kreativitet I skabelsen af indsigt og løsninger og rationel analyse og tilpasning af varierende løsninger til problemets kontekst (Kelley 2013).

I understående kan I finde eksempler på indholdet i Design Thinking fra Stanford K12 d –school projekt http://dschool.stanford.edu/

Et eksempel på en sådan tilgang kan ses og gennemgåes helt konkret her :

Med tilhørende fil her: ….TheGiftGivingProjectB&W

d-skole[1]

 

For internationale individuelle skoleressourcer se her….http://www.designthinkinginschools.com/resources/

I Danmark har vi også flere gode tiltag i denne retning. Et af dem er det super spændende Fablab fra Århus som også kobler til 21st kompetencer

http://fablabdanmark.dk/ læs mere om indholdet af projektet i disse præcise slides som er et oplæg http://www.engagingexperience.dk/Fablab.silkeborg.1612.pdf professor Ole Sejer Iversen. I tilgift til design thinking inddrager Fablab elementer fra makerbevægelsen.

fablab[1]

Fablabs design thinking

Fremtiden er her – Maker-bevægelse

Makerbevægelse er en paraplybetegnelse for en gruppe af frie opfindere, designer og håndværkere i alle aldre og afskygninger. Makers arbejder med ligeså varierende teknologi fra 3D printere og programmering – hacks, over Raspery pi’s og Arduino til robotter, droner m.m. men altid i et produktions og skaber perspektiv og ofte med et blik for en læringskontekst. Om end det er en niche nationalt har denne gruppe internationalt gennemslagskraft.  I USA har bevægelsen sit eget blad Make http://makezine.com/ såvel som hands-on makermarkeder, hvor ligesindede og deres teknologier mødes.

makers[1]

Grundlæggerne af det kendte amerikanske Makerfirma MakerBot

I Danmark er denne bevægelse under udvikling med repræsentanter som Peter Eduard, Mike Moore, Tommy Byskov Lund og Heine Ravnholt.

Hvorfor skal denne bevægelse nævnes her? Fordi makerbevægelsen kombinerer ny teknologi, kritisk undersøgende tænkning og kreativt legende skaberkraft – og vi tænker, at det er der, vi også som skole langsomt bør bevæge os hen, efterhånden som produktionsdidaktik møder innovation i det 21 århundrede.

Litteratur anvendt i indlægget:

  • Holm Sørensen, Birgitte, Audon, Lone og Levinsen, Karin Twedell (2010) Skole 2.0 Klim
  • Holm Sørensen, Birgitte og Levinsen, Karin (2014) Didaktisk design og digitale læreprocesser Akademisk Forlag Didaktik serien
  • Gynther, Karsten (red.) (2010) Didaktik 2.0 Læremiddelkultur mellem tradition og innovation Akademisk Forlag Didaktik serien
  • Darsø, Lotte (2011) Innovationspædagogik – kunsten at fremelske innovationskompetence Samfundslitteratur
  • Kelley, Tom and Kelley, Dave (2013) Creative Confidence, Crown Business

About author

You might also like

Inspirationsmateriale 0 Comments

Digital dannelse – digital literacy

Dannelse og literacy møder den digitale verden – nationalt og internationalt I en skole som orienterer sig mod et samfund, hvor teknologier og kommunikation igennem teknologier præger hverdagen, er det

Inspirationsmateriale 0 Comments

Udvikling af undersøgelseskompetence med it

Undersøgelseskompetence er dels evnen til at håndtere eksisterende information og dels evnen til at producere ny information eller nye data. Man kan på den måde sige at undersøgelseskompetencen dækker over

Undervisningsforløb 0 Comments

Elevernes produktion og kommunikation med it

Elevernes produktion og kommunikation med it. Eleverne kan arbejde producerende omkring ethvert dansk- eller matematikfagligt emne eller projekt. Det centrale er, at eleverne stilles overfor opgaver, som lægger op til,

Didaktisk optik 0 Comments

Målstyret arbejde og nye fælles mål i en TPACK ramme

Målstyret undervisning er kommet for at blive. Men hvordan placerer vi os mellem officielle og egne målsætninger? Hvordan får vi tilpasset målene til præcis til klasserummet og vores elever, og

Undervisningsforløb 0 Comments

Sociale medier i fagene

Sociale medier – had-kærlighedsforholdet Lad det være sagt med det samme. Vi har et had-kærlighedsforhold til de sociale medier her på bloggen, og det er stormfuldt. På den ene side

Didaktisk optik 0 Comments

Vurdering af digitale læremidler i fagene – et fælles sprog

Læremidler er efterhånden et komplekst begreb at få et overblik over. Den traditionelle bog skiftes flere og flere steder ud med digitale læremidler i forskelligt omfang. De digitale læremidler har

0 Comments

No Comments Yet!

You can be first to comment this post!

Leave a Reply