Sociale medier i fagene

Sociale medier i fagene

Sociale medier – had-kærlighedsforholdet

Lad det være sagt med det samme. Vi har et had-kærlighedsforhold til de sociale medier her på bloggen, og det er stormfuldt. På den ene side er der til tider bøvl, når vi bruger de sociale medier i vores undervisning – med holdning til grader af offentlighed, grænser mellem formelle og uformelle læringsrum, navigation i roller, opbygning af kultur, webetik og personlige grænser. På den anden side, er der så mange fordele og gode oplevelser åbenhed, engagement, et læringsrum det per. definition er indrettet kollaborativt og globalt – og en type medier der, uanset hvad vi mener om dem, er blevet en del af det samfund, vi er en del af.

lovehate[1]

 

Vi tænker at vores had-kærlighedsforhold nogenlunde spejler den dabat, der er omkring sociale medier i skolen, som pendler imellem problematik og potentiale. Vi tænker ikke, at vi behøves at bekende os til den ene eller anden klub men snarere belyse, der hvor vi reelt står, nemlig i en position hvor de sociale medier kan rumme begge dele – den mest effektive teknologisk gennemtænkte virale videndeling kan indeholde cybermobning. Det mest opkørte sociale teenagemedie kan indeholde utrolige kollaborative potentialer. Såfremt man som underviser magter at navigere i den gråzone mellem privat og offentlig som sociale medier kan være, den notoriske middle region som Meyrowitz taler om. Så kan der udover et solidt faglig udbytte i forbindelse med den digitale dannelse være omfattende og essentiel viden at høste for såvel lærere som elever (se også den didaktiske optik Digital dannelse – digital literacy).

Inden vi går til undervisningsforløbene, tænker vi at vi kan dele de erfaringer vi har gjort os igennem vores praksis i form af et par gode råd. Der er ufatteligt meget materiale omkring sociale medier i undervisningen. Under de gode råd har vi sakset et par yderligere link ind på dansk. Se ellers sites som helt centrale amerikanske uddannelsessites som http://www.edudemic.com/social-media/  og http://www.edutopia.org/

Tænk fag-didaktisk – vi ved, det er mantra efterhånden, men vær opmærksom på hvilken fagdidaktik dit sociale medie skal understøtte. Hvilke fagområder skal det trække på, på hvilke sprog og for hvilken aldersgruppe? Hvis man for alvor skal være en del af en social mediekultur skal man kunne gøre brug af netværkets viden og måske andre brugere end kun klassens.

Vælg dit sociale medie med omhu – i forlængelse af ovenstående, hvad skal dit sociale medie kunne? Hvilke modalitetet skal primært uploades, og hvordan bruges de i spil i det pågældende sociale medie? ? Er der mulighed for at eleverne selv bygger sitet op i det sociale medie (f.eks. som blogs og wiki’s) – hvis den fagfaglige kerne kræver det?

Tænk de social medier som en kultur der skal opbygges  – elever knus elsker ikke per definition sociale medier og slet ikke hvis der skal lægges hårdt arbejde i dem. Sociale medier er kultur, giv din brug af sociale medier tid til at udvikle sig, brug klassens sociale medier i forskellige kontekster, gav konkrete opgaver, forvent ikke eleverne kommunikerer og kommenterer af sig selv fra en start, så fasthold dem på dette igennem dine forløb. Gå meta på de ting, der kommer ind og synliggør at de er væsentlige – høj (digital) værdsætning, lad eleverne blive set i det virtuelle rum

Start småt – vælg hellere gentagen brug af ét funktionelt socialt medie og konsolider det, fremfor at satse på 5 og pege på, hvordan de spiller sammen. Stort set alle web 2.0 redskaber indeholder sociale funktioner og delingsmuligheder, der gør at de kan integreres ind i de få redskaber, der bruges i klassen. Så hovedkommunikationen kan holdes smalt

Brug elevernes viden – Få elevernes viden om de sociale medier de bruger på banen – i så deltaljeret grad som muligt, hvilke funktionaliteter går de mest brug af hvorfor osv., få synliggjort hvad de ikke ved – få skabt et overblik som klassen kan tilgå og få  nye sociale medier, der dukker op på landkortet, få dem beskrevet. Tag eleverne, i det omfang det er muligt, med på råd, når der skal vælges sociale medier.

Overvej din egen rolle – afklar med dig selv ,hvordan din rolle som underviser er, i de sociale medier I bruger, overvej hvilken profil, du fremstår med, og hvordan du som lærer vil kommunikere.

Lav en webetik – Skab sammen med klassen en udførlig og individualiseret webetik for jeres kommunikation i de sociale medier, vend med jævne mellemrum tilbage til den og evaluer’ også i de tilfælde, hvor eleverne forvalter webetikken hensigtsmæssigt.

Dansk

Herunder kan du se et eksempel på en danskopgave indenfor kompetenceområdet læsning. Selve opgaven er ikke så meget et forløb, som dels et overblik og dels et kort neddyk særligt indenfor færdigheds og vidensområderne finde tekst, forberede tekst og vurdere sammenhæng. Forløbet kan med lidt tilpasning bruges på tværs i progressionen.

 Idé til aktivitet eller opgave

Eleverne skal arbejde i det sociale medie Pinterest, hvor man igennem link pinner (sætter knappenåle i) i visuelt materiale på nettet. Igennem et pinknap installeret i browseren – eller igennem en app (findes på alle platforme), samles virtuelt materiale i såkaldte boards (disse opslagstavler repræsenterer områder). Dette materiale kan deles – du kan således følge andres boards eller du kan følge dem som brugere. remediere deres indhold til dine boards etc. . Du kan koble dine elever i et netværk som individuelle bruger eller som grupper.

pinterest[1]

 

Det vil sige at Pinterest kan bruges til følgende i undervisningen

  • Kuratering af indhold
  • Brainstorm
  • Engagering af elever i projekter
  • Kommentering af oplæg, projekter, produkter etc
  • Copyright og digitalt medborgerskab

Fokuserer man her på kuratering af indhold i f.eks. forfatterskabslæsning 9 klasse, kunne man sætte eleverne til i grupper at skabe boards omkring forskellige relevante nuancer af forfatterskabet, hvor eleverne kunne følge hinandens opslagstavler og selve kuratere og kommentere det indhold, de finder relevant over på deres eller deres gruppes profil. Samme projekt kunne trækkes ned i en 2 klasse i f.eks. et tværfagligt projekt omkring solsystemet eller lignende – eleverne samler primært visuelt materiale, på en account lavet til hele klassen lavet med fælles login (webside delen nedtones), og deres kommaterer og uddybning skrevet til pins’ne bliver centrale og de områder, f.eks planeter, de bliver sat til at dække, hvad ser vi på billedet, og hvorfor er det relevant?

Eksempler på elevmål for ovenstående 9 klasses eksempel

  • Du skal kunne søge målrettet ift. til dit emne
  • Du skal kunne søge kritisk ift. dit emne – relevans, afsender, troværdighed etc.
  • Du skal udvikle søgestrategi – og kunne argumentere for den, herunder strategier for at søge i andre pins og følge andre pinnere
  • Du skal kunne skrive relevante kommentarer til dine søgninger/pins
  • Du skal kunne arrangere dine boards og give dem hensigtsmæssige overskrifter

Fagfaglige begrundelse

Den fagfaglige begrundelse for arbejdet i Pinterest består hovedsagligt i at dette medie tilbyder smidig, funktionel og æstetisk kuratering af nettet på nettet i sociale netværk. Eleverne kan meget nemt få et simultant indblik i kuratering og netværk, hvor man kan skrue op og ned for den kildekritiske kompetence alt efter placering i progressionen. Eleven styrkes i dette arbejde indenfor de primære kompetenceområder læsning og kommunikation indenfor forskellige videns og færdighedsområder alt efter forløbets natur og placering i progressionen.

 Tegn på læring for ovenstående 9 klasses eksempel

  • Eleven søger målrettet og strategisk (jf oversigt over emneord) såvel indenfor som udenfor Pinterest
  • Eleven udvikle lister over nye emneord til søgning
  • Eleven begynder som del af sin søgeproces at sætte ord på sin søgestrategi
  • Eleven vurderer kilder såvel indenfor som udenfor Pinterest og skriver kommentarer til kilderne i de enkelte pins – evt. jf relevans, afsender, troværdighed
  • Eleven begynder at overveje den visuelle fremtoning af boards
  • Eleven bruger sit netværk i Pinterest – følger andre pinnere og remedierer deres indhold
  • Eleven er opmærksom på sin egen tilstedeværelse i andre netværk – hvem der pinner elevens indhold, og om disse brugere kunne være relevante for elevens arbejde

Matematik

Brug af blogs som socialt medie i matematikundervisningen rummer mange potentialer. Man kan vælge at arbejde ud fra flere modeller.

Fx kan man arbejde med en kollaborativ blog, hvor alle elever bidrager til en fælles blog på klasseplan. Man kan også vælge, at hver elev har sin egen blog, og organiserer sit eget indhold, men at eleverne så besøger og kommenterer hinandens blogindlæg.

Dette format vil adskille sig lidt fra de øvrige formater med undervisningsforløb her på bloggen. I det følgende vil vi nemlig kaste os ud i nogle generelle overvejelser og strukturaliseringer omkring brug af blogs i matematikundervisningen. De kan bruges i et vilkårligt fagligt forløb. Til sidst vil vi kort skitsere, hvordan blogarbejdet fx kan indgå i et forløb i undervisningen.

blog-372771__180[1]

 

Hvilket indhold?

For det første er det vigtigt, at man gør op med sig selv, hvilke typer opgaver, som egner sig til at blive rummet på en blog. Bloggen er jo multimodal i sin udtryksform – dvs alle kan have en stemme – enten skriftligt, mundtligt, visuelt eller en skøn blanding af mange udtryksformer. De fleste elementer kan uploades og indlejres i visuelt format.

Derfor bør man spørge sig selv, hvad der er interessant at få indblik i via en blog? Om eleverne kan løse 50 gangestykker eller omskrive meter til cm er måske vigtigt nok at afdække, men det bør være et andet sted end på en blog.

På en blog skal der være liv og interaktivitet – og færdighedsprægede matematikopgaver bliver hurtigt til envejskommunikation med lukkede svar og løsninger.

Man kan vende tingene lidt rundt og lade elever løse opgaver af typen: Vis mig hvordan du… Vis, hvad du ved… Forklar begrebet… Undersøg og fremlæg… osv. På den måde skal eleverne formidle et forståelsesprodukt, som giver den, ser ser/læser deres blog et indblik i, hvordan den enkelte elev tænker matematik.

Formår man at putte den slags opgaver ind i en blog, vil man hurtigt få et hav af øjebliksbilleder, en form for temperaturmålinger af elevernes viden om matematik. Dermed har man et perfekt værktøj til den løbende evaluering.

Eleverne kan have meget glæde af at møde hinandens forståelsesprodukter. Nogle vil forstå tingene gennem en andens præsentation, andre vil blive klogere på egne produkter og mere faste i deres egen viden og fornemmelse af, at de har en forståelse og viden om de faglige elementer, de præsenterer.

Hvilken struktur?

For det andet, skal man have gjort sig nogle overvejelser over, hvordan man vil strukturere sin blog/elevernes blog. Man kan bruge bloggen i flere år, og den kan derfor rumme faglige elementer, som eleverne kan vende tilbage til og videreudvikle år efter år. Vi vil fx anbefale, at man strukturerer sin blog efter faglige områder. Overordnet kan det være Tal og algebra, Geometri og måling samt Statistk og sandsynlighed. Herunder kan man så have en række underkategorier – i Tal og algebra kunne der ligge Tal, regnemåder, algebra osv. I virkeligheden kan det minde om kategorierne fra Fælles Mål eller Forenklede Fælles Mål. Eleverne får dermed en bevidsthed om, hvilke faglige områder, de arbejder med, og at de på en eller anden måde har et hierarki.

 

rikb[1]

Bo Kristensen viser her tre forskellige måder, man kan organisere en blog på http://btkreksempel.skoleblogs.dk/

Hvilken strategi?

For det tredje skal man have en strategi for, hvordan man sikrer, at der er trafik på elevernes blogs. Det er nødvendigt, at man, som lærer færdes på elevernes blogs, og at man jævnligt stiller dem opgaver, tid og krav om, at der skal ligge et givent produkt på bloggen. Man skal være meget tydelig omkring organiseringen – og udpensle for eleverne, hvor produktet præcist skal lægges, så eleverne bliver fortrolige med organiseringen. De kan gradvist og løbende tage medansvar for organiseringen, men i starten trækker læreren det ‘tunge’ læs.

Man kan også have som fast strategi, at når eleverne har postet et produkt på bloggen, skal de kommentere konstruktivt på to andre elevers indlæg – fx en dreng og en piges. Det kan mødes af krav om at skulle være forskellige elever hver gang. På den måde kommer der også trafik fra andre på bloggen. Endelig kan det være en god strategi, at man løbende i undervisningen beder eleverne præsentere ting fra deres blogs for hele klassen. Ved at skabe en kultur omkring dette, skaber man også en kultur omkring et flerstemmigt klasserum, hvor det er alles stemmer, der høres – også i det matematiske fællesskab.

Det er vores påstand, at blogs kan bruges i sammenhæng med ethvert fagligt emne. I det følgende vil vi kort skitsere, hvordan bloggen kunne inddrages. I forløbet er der dels elementer, som læreren producerer på sin blog, og der er forskellige elementer, som eleverne selv skal producere og lægge på deres egne blogs. Endelig skal eleverne møde hinandens produkter. Vi mener, at det er vigtigt, at læreren også blogger med, så eleverne oplever at det er en udtryksform, som også læreren mestrer at bruge.

Ide til aktivitet eller opgave

Eleverne i 3.-4. klasse arbejder på et forløb om regnestrategier – det kan fx være gange. I den forbindelse har de arbejdet med forskellige konkrete materialer, de har oplevet forskellige måder at gange på, de har fx arbejdet med tabeller, med at hoppe på tallinjer, de har arbejdet med at undersøge, hvad der sker med tal, når de bliver ganget med 10, de har arbejdet med gangehistorier, hvor de har oplevet hverdagssituationer, hvor gange kan bruges til at løse et problem fra hverdagen. De har også arbejdet med at opdele gangestykker med et tocifret tal i tiere og enere, bl.a. ved at arbejde med penge, og ved at tegne rektangler, dele op og finde arealer af de mindre dele i rektanglet. Eleverne har også mødt mere formelle algoritmer for at undersøge, hvordan algoritmerne fungerer. Læreren har lagt små film, som viser forskellige metoder ind på sin blog, som eleverne kan se og diskutere her. Eleverne bliver opfordret til at kommentere på, hvad de tænker om de forskellige metoder. Er de besværlige? smarte? hvorfor? osv.

Eleverne skal i deres arbejde med gangehistorier selv finde på en gangehistorie. Nogle elever finder selv på gangehistorier, mens andre elever bliver udfordret ved at skulle finde på en gangehistorie til et bestemt gangestykke. Dette kan både støtte og udfordre alt efter hvad eleverne har brug for. Eleverne kan vælge at lave en film, en goanimate, en lydoptagelse, eller de kan skrive den som tekst, og efterfølgende skal de lægge den på deres blog.

På klassen præsenterer eleverne i grupper deres gangehistorier for hinanden ved at vise det fra deres blog.

Som afslutning på dette forløb bliver eleverne bedt om at lave en film, hvor de skal vælge et gangestykke fra en liste og vise, hvordan de regner det. Eleverne har forskellige stykker, de kan vælge mellem, så der er forskellige sværhedsgrader. Det kan fx være 712, 935, 1224 osv. De kan lave filmen som en skærmoptagelse, som en film optaget med mobiltelefon eller ipad o.lign. og så skal filmen lægges på bloggen som et produkt omkring regnemetoder.

Eksempler på elevmål

Du skal

  • kunne gange med 10
  • kunne gange et etcifret tal med et tocifret tal
  • kunne løse problemer fra hverdagen ved hjælp af multiplikation
  • kende til forskellige måder, man kan gange på.

Fagfaglige begrundelse

De faglige målsætninger lægger vægt på at eleverne kan bruge deres viden og færdigheder om regnestrategier og tal i forhold til rene taleksempler og i forhold til problemstillinger fra hverdagen. Eleverne bliver også udfordret på deres matematiske kompetencer, de skal de trække på deres problembehandlingskompetence og trække på de strategier, de har til at løse et matematisk problem. Eleverne skal desuden kunne kommunikere og vise, hvordan de tænker, når de løser en opgave eller et problem, så det er klart for modtageren, hvad de gør.

Tegn på læring

  • Eleverne kan bruge deres viden om de små tabeller til at løse gangestykker med større tal.
  • Eleverne kan bruge deres viden om gange til at løse problemstillinger fra hverdagen.
  • Eleverne kan vælge et gangestykke, som er tilpas udfordrende for dem.
  • Eleverne kan vise og forklare, hvordan de regner et gangestykke.

About author

You might also like

Inspirationsmateriale 0 Comments

Digital læsning i fagene

Den digitale læsning Digital læsning er rummelig titel til dette format, Digital læsning er jo overalt – læsning er overalt – men for os er det første spørgsmål – er

Inspirationsmateriale 0 Comments

Programmering som nyt sprog i fagene

Hvilke faglige potentialer ligger der i at lade eleverne arbejde med programmering? Hvorfor skal eleverne overhovedet møde programmering i deres skolegang? Er der et dansk- eller et matematikfagligt indhold, som

Didaktisk optik 0 Comments

Målstyret arbejde og nye fælles mål i en TPACK ramme

Målstyret undervisning er kommet for at blive. Men hvordan placerer vi os mellem officielle og egne målsætninger? Hvordan får vi tilpasset målene til præcis til klasserummet og vores elever, og

Undervisningsforløb 0 Comments

Elevernes produktion og kommunikation med it

Elevernes produktion og kommunikation med it. Eleverne kan arbejde producerende omkring ethvert dansk- eller matematikfagligt emne eller projekt. Det centrale er, at eleverne stilles overfor opgaver, som lægger op til,

Inspirationsmateriale 0 Comments

Udvikling af undersøgelseskompetence med it

Undersøgelseskompetence er dels evnen til at håndtere eksisterende information og dels evnen til at producere ny information eller nye data. Man kan på den måde sige at undersøgelseskompetencen dækker over

Inspirationsmateriale 0 Comments

Produktionsdidaktik

Hvorfor en optik om produktionsdidaktik? En didaktisk optik om produktionsdidaktik – hører det hjemme her? Set ud fra vores brillekant – så afgjort! Vi er næsten tilbøjelige til at sige,

0 Comments

No Comments Yet!

You can be first to comment this post!

Leave a Reply