Udvikling af undersøgelseskompetence med it

Udvikling af undersøgelseskompetence med it

Undersøgelseskompetence er dels evnen til at håndtere eksisterende information og dels evnen til at producere ny information eller nye data. Man kan på den måde sige at undersøgelseskompetencen dækker over to kompetenceområder, nemlig

  1. informationskompetence – som det at kunne søge, vurdere, anvende og fortolke eksisterende information.
  2. dataproduktionskompetence – som det at kunne producere, behandle, anvende og fortolke nye data.

Undersøgelseskompetence er altså ikke blot det at kunne søge efter oplysninger på internettet.

En undersøgelseskompetence skal udvikles ved, at der er en undersøgende tilgang til det faglige stof, eleverne skal arbejde med i undervisningen. Der stilles åbne spørgsmål, som indbyder eleverne til undersøgelse, kreativitet og refleksion.

search1[1]

 

Informationssøgningskompetencer og den kommunikationskritiske kompetence

Hvad vil det sige, at kunne søge information?
Det kræver dels, at man kan identificere sin forhåndsviden og informationsbehov og formulere spørgsmål på denne baggrund. Man skal kunne identificere relevante informationsressourcer, både traditionelle og digitale. Endelig skal man kunne udvikle søgestrategier og kunne søge systematisk, fx hvad angår brug af søgeord, fuldtekstsøgning, linkscanning, surfsøgning, LST og vurdering af relevans, brugbarhed mv.

Hvad kræver det, at kunne validere information?

En egentlig validering beskrives ofte i feltet som en kommunikationskritisk kompetence

Eleverne skal kunne identificere, hvilken slags information der gives om et objekt, de er i færd med at undersøge. Er den faglig, personlig, følelsesbåret, politisk farvet etc., hvilket værdigrundlag baseres den på? De skal endvidere kunne vurdere og validere informationer kritisk med fokus på afsender og producentinteresser. Endelig skal eleverne kunne sammenligne resultater fra forskellige kilder, søgestrategier og –værktøjer, og de skal kunne forholde sig til hvordan information og viden produceres og til den kompleksitet dette indebærer.

Hvis eleverne skal anvende og fortolke information, må de systematisere og organisere den  information, de har fundet til et bestemt formål. De må integrere den ny information i deres kognitive strukturer, og de må bruge informationen i kritisk tænkning og i problemløsning. De skal opleve, at skulle konkludere og fortolke på undersøgelsesresultater. Endelig må de blive stillet over for at sammenligne, diskutere og kvalificere den information, de har fundet med henblik på sammenhængsforståelse, så det ikke bare bliver faktaviden.

Undersøgelsesområder ift den kommunikationskritiske kompetence ville jf Jeppe Bundsgaard i Kompetencer i dansk Gyldendal 2009 typisk være

  • Analyse af indhold, udtryk, platform og institution
  • Analyse af argumenter
  • At spørge til kommunikationssituationens objekter og deltagere
  • At undersøge hvilke modsætninger der er på spil i en kommunikationssituation
  • At undersøge initiator, producents, afsender og distributør interesser, mål forudsætninger, samt..
  • At sætte sig i den andens sted (empatiske kompetence)
  • At vurdere kommunikationssituationen for deltagere og andre (etisk kompetence)

Dataproduktionskompetencer

Elever skal også gerne selv producere data (til forskel fra at indhente eksisterende information).

Dette involverer mange af de almene informationskompetencer og desuden metodiske kompetencer inden for konkrete undersøgelsesmetoder og teknologier.

Metodisk kan man igen skelne mellem overordnede metodiske logikker såsom

  • eksperimenter, spørgemetoder, observationer, målinger etc.
  • specifikke metoder såsom journalistisk interview, datalogning etc.

Differentieringsudfordringer

Eleverne har brug for differentieret hjælp forskellige steder i deres undersøgelser og i arbejdet med at udvikle deres undersøgelseskompetence.

De kan have brug for stilladsering til at;

– forstå problemet

– bruge deres faglige viden og færdigheder

– vurdere deres undersøgelsesdesign

– selv forstå og forklare eventuelle fejl

– medvirke i aktivt at revidere deres opfattelser og undersøgelsestilgang

Læreren kan stilladsere elevernes udvikling af deres undersøgelseskompetencer ved at tilrettelægge

  • læringsstier, hvor læreren evt. i samarbejde med eleverne tilrettelægger link- og resursesamlinger, som trædesten til yderligere informationssøgning.
  • filtreringsteknikker, hvor en gruppe elever får til opgave at screene, vurdere og udvælge de resurser andre elever har fundet, hvilket kan danne baggrund for diskussioner om kildekritik og vurderingskriterier.
  • kognitiv mesterlære, hvor læreren demonstrerer og diskuterer sine egne undersøgelses- og søgestrategier og brug af resurser.

http://auuc.demonstrationsskoler.dk/uvd/fase3/beskrivelse-af-unders%C3%B8gelseskompetence (nederst finder vi en laaang litteraturliste)

Dansk

Herunder kan du se et eksempel på en danskopgave indenfor kompetenceområdet læsning. Opgaven stiller eleverne overfor elementer fra stort set alle seks færdigheds og vidensområder Finde, forberede og afkode tekst, arbejde med sprog– og tekstforståelse samt sammenhæng. Særligt i fokus er dog på at finde og forberede tekst og arbejdet med sammenhæng. Opgave har hovedvægt på udvikling af informationskompetence omend den indeholder elementer af dataproduktionskompetence. Målgruppen er 4 klasse.

Ide til aktivitet eller opgave

Eleverne skal i grupper finde undersøge to ting på nettet

minecraft_palace_exterior_by_canvasian-d3bqesa2[1]

 

Hvem startede Minecraft, og hvilken historie ligger bag?

Eleverne skriver deres søgeord ned efterhånden, som de bruger dem, hvilke søgeord giver de bedste resultater? Understreg dem.

Eleverne skal beskrive siden, de har deres informationer fra: Hvordan ser den ud, hvordan finder man rundt i den? Forklar og begrund Hvem er afsenderen? Kan I se, at afsenderen har tænkt i en modtager? Forklar og begrund Er det dig?

Find et eksempel på hvordan børn bruger Minecraft?

Eleverne skriver deres søgeord ned efterhånden, som de bruger dem, hvilke søgeord giver de bedste resultater? Understreg dem.

Eleverne skal beskrive siden, de har deres informationer fra: Hvordan ser den ud, hvordan finder man rundt i den? Forklar og begrund Hvem er afsenderen? Kan I se, at afsenderen har tænkt i en modtager? Forklar og begrund Er det dig?

Eleverne derefter en lille tekst om Minecraft i word eller power point – Spiller I/ kender I Minecraft? Skriv om det bedste ved Minecraft og det sværeste. Hvis der er nogle i gruppen, der ikke spiller, skal eleverne lave et lille interview med dem om, hvad de laver i stedet for?

Derefter skaber eleverne en Prezi til deres informationer fra nettet og deres ”analyse” af de informationer, de skal bruge bobler, firkanter, pile eller andre måde at vise, hvordan deres informationer hænger sammen. Til formålet har læreren evt. lavet den lille introduktionsvideo omkring, hvordan man kan bruge former og farver til at organisere information. Derefter skal eleverne importere deres lille tekst som fil i Prezi, de må gerne bruge screendumbs og optagelser fra deres egne Minecraft spil.

Undersøgelsesprocessen understøttes i alle trin af undervisere, der laver periodevis korte opsamlinger, loops (se den didaktiske optik produktionsdidaktik) for at fastholde de centrale pointer, der opstår naturligt i arbejdsprocessen, f.eks. i søgeprocessen omkring emneord eller i det øjeblik, de skal transformere deres viden ind i deres Prezi.

Eksempler på elevmål

  • Du skal kunne bruge emneord og se hvilke emneord, der giver dig gode resultater i din søgning.
  • Du skal kunne beskrive et internetsite eller på en side (f.eks. video på Youtube) – hvordan ser den ud og hvordan finder du rundt?
  • Du skal kunne uddrage og bruge den information du skal bruge fra et internetsite eller et element på et site.
  • Du skal kunne se en sammenhæng mellem hvem der har lavet siden eller elementet, og hvem den er lavet til.
  • Du skal kunne formidle den viden, du har samlet i en Prezi, og formidle den så din modtager kan finde rundt i den viden.

Fagfaglig begrundelse

Forløbet er bygget op omkring  et fokus på en naturlig undersøgelsesproces at søge, udvælge/ vurdere og analysere/strukturere og sluttelig formidle information – men i miniformat.

Selve søgningen på nettet er underbygget af det tidligere grundlæggende arbejde med søgning, så det forudsættes, at eleverne har opbygget de første fundamentale søgekompetencer (gryende bevidsthed om at bruge en søgemaskine – i dette tilfælde Google samt emneord). Centrale færdighed og vidensområder afkodning, sprogforståelse og tekstforståelse er afgørende for eleverne kan uddrage informationer, men er ikke som sådan i fokus i dette forløb. Der trækkes også i høj grad i forløbet også på kompetencer under kompetenceområdet fremstilling, da såfremt elever virkelig skal komme til bunds i det at forberede tekst, må det nødvendigvis omfatte en vis form for fremstilling. Samtidig giver forløbet i dets fremstillingsfase også eleverne mulighed for at udtrykke deres undersøgelse i flere modaliteter end den skriftsproglige.

Det at opgaven tager udgangspunkt i Minecraft er ikke tilfældig – motivation og autencitet er vigtige drivkræfter i et undersøgelsesprojekt. Derfor er det vigtigt, så vidt det er muligt at arbejde med undersøgelseskompetencen indenfor børn og unges erfaringsverden og kultur.

Tegn på læring

  • Eleven bruger emneord og reflekterer over brugen af emneord, kan argumentere omkring ”det gode” emneord
  • Eleven beskriver og opbygger derved sprog om hjemmesider og navigation på hjemmesider
  • Eleven kan lokalisere og uddrage den væsentlig information ift. til undersøgelsesspørgsmålene
  • Eleven har en gryende fornemmelse for afsender-modtager forhold, og kan begynde at trække linjer til sig selv som bruger – er dette site henvendt til mig?
  • Eleven udviser tegn til at være i stand til at arbejde forberedende og formidlende med de indsamlede informationer – identificere centrale og underordnede informationer, strukturere informationen og gøre brug af multimodalt sprog i denne forbindelse

Matematik

Herunder kan du se et eksempel på en matematikopgave, som er en del af et forløb om statistik og sandsynlighed. Opgaven stiller eleverne overfor at skulle producere en række data, som alle skal bruge for at kunne undersøge en given ting. Målgruppen er 5.-7. klasse.

Ide til aktivitet eller opgave

Eleverne skal arbejde undersøgende med dataindsamling og bearbejdning, ved at bruge deres viden om statistik og deskriptorer. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle over 7 år ikke drikker mere end en halv liter saftevand eller sodavand om ugen. Eleverne skal undersøge om de selv, deres familier og eleverne på forskellige klassetrin på skolen drikker mere eller mindre sodavand end Sundhedsstyrelsens anbefaling.

sundhedsstyrelse[1]

 

Eleverne får dels stillet det problem, de skal løse: “Undersøg, om I selv, jeres familier og eleverne på forskellige klassetrin på skolen drikker mere eller mindre sodavand end Sundhedsstyrelsens anbefaling.”

De får også stillet en formidlingsopgave: “I skal præsentere jeres undersøgelse og konklusion. I kan fx lave en film, som viser, hvordan I har tænkt og løst problemet, hvad I har fundet ud af, og hvorfor I mener, det er rigtigt.”

Eksempler på elevmål

  • Du skal kunne lave en matematisk undersøgelse.
  • Du skal kunne forklare, hvordan du har undersøgt, og hvad du har fundet ud af.
  • Du skal kunne vurdere de data, du indsamler, og komme med forslag til ændringer i din undersøgelse.
  • Du skal bruge din viden om statistik og deskriptorer til at præsentere dine data.Du kan fx bruge din viden om mindsteværdi, størsteværdi, middeltal, median, typetal.
  • Du skal kunne formidle/præsentere dine data i diagrammer.
  • Du skal kunne samarbejde med andre om at løse matematik.
  • Du skal kunne forklare og beskrive til andre, hvad din undersøgelse viser.

Fagfaglig begrundelse

De faglige målsætninger lægger vægt på at eleverne selv skal kunne opstille og gennemføre en undersøgelse. De skal indsamle data og selv kunne strukturere, hvordan de vil indsamle disse. Eleverne skal kunne efterbehandle deres data og sammenholde disse med nogle givne oplysninger. På den baggrund skal eleverne kunne fortolke og vurdere dels deres data og dels kvaliteten af deres undersøgelse. Eleverne skal trække på deres viden statistik, deskriptorer og på deres viden om brug af digitale værktøjer som fx regneark. Eleverne bliver også udfordret på deres matematiske kompetencer, de skal de trække på deres problembehandlingskompetence og trække på de strategier, de har til at løse et matematisk problem. De skal også trække på deres modelleringskompetence og kunne gennemføre en simpel modelleringsproces. Elevernes resultater skal de kunne generalisere, så de kan udlede hvad resultaterne viser. Endelig skal eleverne lytte til andres præsentationer og konklusioner af data, som de selv har bidraget til at indsamle.

Tegn på læring

  • Eleven tager initiativ til planlægningen af arbejdet og reflekterer over, at en matematisk undersøgelse kan gribes an på forskellige måder.
  • Eleven deltager aktivt i udførelsen af en matematisk undersøgelse. Eleven samarbejder om arbejdet i at udføre en matematisk undersøgelse.
  • Eleven udtrykker bevidsthed om, at et indsamlet datasæt kan efterbehandles fx i digitale værktøjer.
  • Eleven kan drage paralleller mellem et indsamlet datasæt og sin viden om statistik og statistiske deskriptorer.
  • Eleven deltager i at sammenligne datasæt fra egen undersøgelse med datasæt fra andres undersøgelser.
  • Eleven udtrykker bevidsthed om, at datasæt kan fortolkes og sammenlignes.
  • Eleven kommer med forslag til, hvordan hans/hendes undersøgelsesdesign kan redesignes for at blive endnu bedre.
  • Eleven kan fortolke et datasæt og uddrage væsentlige informationer.
  • Eleven kan fremstille en konklusion på baggrund af et datasæt.
  • Eleven deltager aktivt i sin egen præsentation og lytter aktivt til andres.

About author

You might also like

Inspirationsmateriale 0 Comments

Sociale medier i fagene

Sociale medier – had-kærlighedsforholdet Lad det være sagt med det samme. Vi har et had-kærlighedsforhold til de sociale medier her på bloggen, og det er stormfuldt. På den ene side

Inspirationsmateriale 0 Comments

Kollaboration og it i fagene

Kollaboration og it i fagene Eleverne kan arbejde kollaborativt omkring mange faglige områder i dansk og matematik. Med kollaborativ forstår vi, at eleverne er fælles om at løse en opgave.

Inspirationsmateriale 0 Comments

Spil i fagene

Hvilke potentialer og faldgruber ligger der i at inddrage gamebased learning (spilbaseret læring) og gamification (læring hvori der er indlagt spillignende elementer) i undervisningen (for yderligere definition se den didaktiske

Inspirationsmateriale 0 Comments

Undervisningsdifferentiering og it-understøttende teknologier

Differentieringsopgaven er en kompleks størrelse at skulle håndtere. Der er mange spørgsmål, man som lærer sidder med, når man i sin planlægning af et undervisningsforløb gerne vil inddrage de forskellige

Didaktisk optik 0 Comments

Produktionsdidaktik

Hvorfor en optik om produktionsdidaktik? En didaktisk optik om produktionsdidaktik – hører det hjemme her? Set ud fra vores brillekant – så afgjort! Vi er næsten tilbøjelige til at sige,

Didaktisk optik 0 Comments

Spilbaseret læring i undervisningen

Spilbaseret læring i undervisningen De seneste år har begreber som game-based learning, gamification, læringsapps, læringsspil, edutainment o.lign. fundet vej ind i vores klasseværelser. Men hvilke krav stiller inddragelser af disse

0 Comments

No Comments Yet!

You can be first to comment this post!

Leave a Reply