Programmering i børnehøjde med Dash og Dot.

I dette lille indlæg vil jeg fortælle jer lidt om, hvad der skete, da Dash og Dot flyttede ind hjemme hos mig.

Nogle gange skal man give sig selv en julegave. Det gjorde jeg i slutningen af 2014 sådan lidt forsinket, så den ankom mellem jul og nytår. Jeg havde købt et sæt robotter, for i bund og grund er jeg vist en teknikpige, som godt kan lide at udforske den slags, når jeg kan afsætte tid til det i hverdagen.
Jeg har gennem nogen tid ledt efter programmerbare robotter, som er børnevenlige og ikke mindst prisvenlige. Der findes nogle rigtigt dyre robotter på markedet, men jeg var på jagt efter noget, som ville være tilgængeligt for skoler at investere i, i en overkommelig prisklasse.

Min søn på 9 år havde fået en Sphero fra GoSphero i julegave. Den har klart drengetække, men mine to piger på 7 og 5 var ikke det fjerneste interesseret i den lille blå kugle, som trillede rundt og terroriserede stuen juleaften og i juledagene.

Men lykken var stor, da den kæmpe store pakke ankom d. 27.12. Da vi lukkede op ventede os dette syn.

20150116_08302620150116_083125
En del timers leg, aen og nussen om robotten er det blevet til, og jeg ser mange muligheder i denne skønne sag, som jeg nu vil dele med jer. Denne robot har i hvert fald pigetække, kan jeg konstatere. Der er en cuteness faktor, som taler meget til pigerne.

Tillad mig at præsentere jer for Dash og Dot. Dash og Dot er fra Wonder Workshop.

20150116_083553

Dash er den store robot, som kan køre omkring og Dot er lillerobotten som ikke kan bevæge sig, men som stadig kan en masse ting. De to robotter kan desuden kommunikere med hinanden.

Man kan downloade 4 apps til IOS enheder (min gamle ipad 1 kom til kort, men alle nyere modeller kører de på, så vi lånte farens ipad, der er af lidt nyere dato end min).

Jeg vil kort præsentere de fire apps her.

Go-app
Go
kan hentes til både IOS og Android enheder. Go handler om at kunne styre Dash rundt via et joystick, samt at kunne håndtere en opsætning af de to robotter. Jeg har ikke udforsket denne app så grundigt endnu, da det ikke var her, vi fluks blev fascinerede af de to små robotter.

Path-app

Path kan kun hentes til IOS pt. Matematiklærerens hjerte slog kolbøtter af begejstring over denne app og interaktionen med robotten. Grundlæggende skal man tegne en rute, som Dash skal køre. Man kan indlægge forhindringer eller udfordringer for Dash undervejs. På det grundlæggende kort, er der et kvadratnet. Hvert tern svarer til længden af Dash. Det giver pludselig mulighed for at Dash kan bruges som måleenhed. Se for jer, at en flok indskolingselever i 0. eller 1. klasse skal lave intuitive opmålinger af klassen eller fællesarealet for at kunne lave en rute til Dash på kortet. Man kan løse en række opgaver, hvor Dash får særlige evner undervejs, eller man kan lave sine egne opgaver, som Dash skal løse.

20150116_14140420150116_141842

Jeg kunne se på mine egne børns og deres kammeraters iver, at de var meget optagede af, om Dash kom rundt, som de havde forsøgt at tegne op på kortet. Deres erfaringer med, hvad der skete, når Dash stødte ind i ting og deres løsningsforslag på, hvordan de kunne undgå at det skulle ske rummede meget matematisk problemløsning i børnehøjde. Så nu melder spørgsmålet sig: Var julegaven til mig eller mine børn?

Xylo-app

Xylo kan kun hentes til IOS pt. Man kan spænde en xylofon og en form for hammer/kølle på Dash, kalibrere Dash, så den ved hvor tre af tonerne er (c, g og c – men appen viser, hvilke taster det er, så børn kan sagtens selv kalibrere Dash). Herefter kan man ‘komponere’ musik, som Dash efterfølgende spiller i et ret brugervenligt interface.

20150116_142247(0)20150116_091829

Er det så musik? Det var klart denne app, som generede børnenes far mest og han er egentlig også ret teknikentusiastisk. Børnene synes den var vildt sjov, og den store, som er ved at lære at spille keyboard fik naturligvis Dash til at spille Jingle Bells. Det kan altid diskuteres, om en computer kan lave musik. Det lyder meget mekanisk i mine ører, men lysten til at skabe var stor og glæden ved at præsentere det musikstykke, man havde komponeret var meget smittende. Så om det er musik eller ej vil jeg lade jer afgøre.

Blockly-app

 Blockly kan hentes til IOS og et udvalg af Android enheder pt. Og her har jeg gemt guldet til sidst. Blockly er en lille programmeringsapp, som har en super brugervenlig interface. Appen er på engelsk, men det var mine tre børn tilsyneladende ret ligeglade med. Den store på 9 kan lidt engelsk. De prøvede sig lidt frem og fik hurtigt styr på, hvilke af puslespilsbrikkerne der gjorde hvad.

Så i Blockly er det bare op til læreren/den voksne at stille de gode udfordringer, som inviterer til at gå på opdagelse.
Efter 10 minutter i Blockly havde den ældste opdaget at lave programmeringsløkker.
I fællesskab opdagede de, hvad hvis-så følgen kan gøre. Fx kunne de få en hvis Dash ser Dot siger Dash ‘Hi!. Og hvis Dot slukkes kan Dash ikke se Dot og følgen springes over.

Dot har en bevægelsessensor og kan programmeres som simpel tyverialarm. Den hænges i en snor på døren. Hvis Dot bevæger sig siger den som en brandalarm.

Dot-tyveri

Der er mange muligheder og potentialer i dette program. Min glæde er særlig stor over, at robotten kan udføre fysisk, hvad børnene har programmeret. På den måde kan de fysisk opleve, hvad deres kode rummer. Og de kan ved selvsyn se, hvad der sker og derved undres, hvis der ikke sker det, de mente at have programmeret.

20150116_141233 

Jeg ved, at Hippomini er ved at forhandle en aftale i hus med den amerikanske fabrikant, så måske kan vi se dem der inden længe.

 

Så var dette en julegave til mig eller til mine børn? Hm… Er det ikke ligemeget? Det viste sig, at disse små robotter kom til at bringe mange timers fælles hygge ind i vores familie. Ungerne spørger, om de godt må låne dem og lege med dem, når der er legekammerater på besøg, så de betragtes klart som mine! De har bragt mange smil hos mig og gode snakke om faglige elementer.
Jeg håber, at I andre får samme oplevelser med disse små søde dimser. Jeg vil meget gerne høre om dem, hvis I gør jer erfaringer.

Vi har tidligere skrevet om programmering som nyt sprog i fagene.

About author

You might also like

Blog 0 Comments

Når digitale medier understøtter og udfordrer – mere end dingenoter

Vi slutter af med et lille festfyrværkeri, nemlig Lektor i mediepædagogik Ole Christensen, der som den gode formidler vi synes, han er, dykker ned i digitalisering versus medialisering, formelle og

Blog 0 Comments

Sæt i gang – part I

Så er det lige om lidt vi starter op i Lærernetværket. Derfor vi gerne benytte muligheden for at  introducere vores tovholdere for i år. Nogle er nye – andre har

Blog 0 Comments

Så er der grønt lys til Læringsfestival 2016

   Endelig har vi fået grønt lys for vores deltagelse i Læringsfestival 2016. Vi søger nu 10-20 deltagende lærere, der er klar til at stå på MBULs (Ministeriet for børn

Blog 0 Comments

Så er vi igang! Alt det bedste fra opstarten.

Som lovet alle de gode snapse fra opstarten. Lad det være sagt med det samme….igen… Sikke en opstart! Vi er i Lærernetværket grov imponerede over engagementet og gå på modet,

Blog 0 Comments

Sæt i gang – part I

Så er det lige om lidt vi starter op i Lærernetværket. Derfor vi gerne benytte muligheden for at  introducere vores tovholdere for i år. Nogle er nye – andre har

Blog 0 Comments

Festdag!

  Kære deltagere i Lærernetværket og andre interesserede medlæsere I dag er en god dag. Vi har fået officiel godkendelse til at fortsætte med Lærernetværket endnu et år. Vi glæder

0 Comments

No Comments Yet!

You can be first to comment this post!

Leave a Reply