Undervisningsdifferentiering og it-understøttende teknologier

Differentieringsopgaven er en kompleks størrelse at skulle håndtere. Der er mange spørgsmål, man som lærer sidder med, når man i sin planlægning af et undervisningsforløb gerne vil inddrage de forskellige elevers resurser og tage højde for eventuelle udfordringer, eleverne kan støde ind i.

I dette afsnit, vil vi forsøge at belyse undervisningsdifferentieringen og samspillet med it.

• Hvordan kan differentiering spille ind i forhold til it i undervisningen?
• Hvordan kan it understøtte differentieringsopgaven?
• Hvilke digitale værktøjer kan stilladsere elevernes læring?
• Er stilladserende værktøjer kun noget, som de fagligt svageste elever har gavn af eller kan de bibringe de fagligt dygtigste elever noget?
• Hvordan kan elever arbejde mod samme mål, med de forskellige forudsætninger, som de hver især sidder med?

Spørgsmålene er mange, og der er flere end dem, vi rejser her. Svarene er endnu mere mangfoldige end spørgsmålene. Der findes ikke et sandt-falsk-svar til spørgsmålene, men vi tænker, at der ligger så mange interessante overvejelser og erfaringer at høste i, at belyse denne didaktiske optik i sin planlægning og gennemførelse af et undervisningsforløb.

I det følgende vil vi kort præsentere to forskellige tænkninger omkring undervisningsdiffentiering og it

Først den mest omfattende – en didaktisk model,som er udviklet af bl.a. Stefan Ting Graf fra Læremiddel.dk. Modellen repræsenterer forskellige kategorier, man kan belyse undervisningsdifferentieringen med i forhold til de didaktiske refleksioner, man har over planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb.

Her gives et kort rids af modellen. Du kan selv læse mere om modellen her. http://auuc.demonstrationsskoler.dk/uvd/generiske/udviklingsindsats/beskrivelse-af-den-didaktiske-model

Indhold

I forhold til differentiering, kan det være væsentligt, at læreren i sin planlægning af et forløb har nogle didaktiske refleksioner over valg af indhold til eleverne. Hvilke faglige mål, hvilken faglig kerne eller hvilke faglige pointer er det, at eleverne skal tilegne sig? Dernæst er det centralt at identificere, hvilke forforståelse eller hvilke forudsætninger eleverne bringer med sig ind i et givent undervisningsforløb. Hvilken forskel er der mellem det eleverne allerede ved, og det, de skal tilegne sig ny viden om? Ved at sætte spot på denne forskel, kan man som lærer identificere, hvilke stilladser eleverne kan have brug for af forskellig art undervejs i læreprocessen.
I forhold til at udvælge og stilladsere indholdselementerne i undervisningsforløbet kan det være gavnligt, at man som lærer gør op med sig selv, dels hvilke faglige erfaringer eleverne skal gøre sig, og hvilke falige begreber, eleverne skal forstå. Endelig må man belyse hvilke færdigheder og hvilken viden, som er nødvendig for at forstå de faglige begreber. Ud fra dette kan man sætte spot på, hvordan man bedst stilladserer eleverne i deres tilegnelse af det faglige indhold.

Metode

I forhold til et givent undervisningsforløb, kan læreren træffe nogle valg omkring metoden, hvormed eleverne skal tilegne sig den nye viden. Når man vælger forskellige aktivitetsformer, er det centralt, at læreren er bevidst om, hvad eleverne skal have ud af/lære af en given aktivitet. Måske stilladseres eleverne bedst gennem forskellige aktivitetsformer?
Et undervisningsforløb består ofte af flere faser, der vil ofte være en åbning eller en fase, hvor eleverne spores ind på det faglige område, en fordybelsesfase og endelig en afsluttende fase, hvor eleverne skal evaluere deres tilegnende viden, de skal spores ud igen. Når eleverne spores ind på og spores ud af et undervisningsforløb, skaber man ofte en fælles referenceramme i klassen. Differentieringsopgaven ligger særligt i fordybelsesfasen, men ikke udelukkende her.

I forhold til valget af organisationsform kan det både omhandle, hvordan eleverne organiseres, fx i grupper, par osv., men det kan også handle om, hvor undervisningen organiseres. Stilladseres nogle elever bedst ved fysisk at besøge et sted, eller på anden måde få nogle erfaringer, de ikke har grundlag for ellers, eller hvordan kan eleverne bedst stilladseres?

Medie

Medie er den synlige side af undervisningens indhold. Mediet i undervisningssammenhænge kan ses fra to perspektiver. Dels kan det bestå af de medier/ det undervisningsmateriale som læreren inddrager i undervisningen, og dels kan det bestå af det materiale, som eleverne producerer i undervisningen.

Man må som lærer træffe nogle valg. Primært fokuseres der i modellen på 3 områder

• Man kan man overveje, hvilke sansemæssige kvaliteter et medie/læremiddel skal have for at stilladsere eleverne bedst muligt.
• Man kan overveje, hvilke teknologier understøtter bedst elevens proces og det faglige indhold?
• Man kan fokusere på hvilke tegn og symboler, man bør udpege for eleverne for at spore dem i retning af de indholdselementer, som er centrale for dem? Er det pilen i et diagram, et billede i tekst eller et regnesymbol? Mere præcist hvordan kan man målrettet stilladsere eleverne til at identificere de centrale tegn i et læringsforløb?

En anden optik på undervisningsdifferntiering og it kunne være at rette blikket mod de domæner, som sætter rammen for undervisningssituationen

I bogen Undervisningsdifferntiering og teknologi KVAN 2013  diskuterer Thomas Binderup følgende model:

Som udgangspunkt foregår alt teknologiarbejde også her i forlængelse af fag og læreproces.Teknologi er element i lærerens didaktiske kompetence. Undervisningsdifferentiering er at læreren igennem sin professionelle faglighed skal være i stand til at træffe de didaktiske valg, der optimerer elevernes læring. Her spiller helt klassiske parametre ind ift variation af:

• UV og arbejdsformer
• Læremidler
• Indhold
• Tid

Men altså også domæner, hvilket domæne/område befinder vi os i, og hvordan kan teknologien bruges differentieret i forhold til dette område, men også hvordan påvirker teknologien dette område – fra lærerens domæne som kerneopgave og relation til kerneopgaven – til elevens domæne – som støtte eller udfordring. En simpel model, som vi synes er interessant, fordi vi ser muligheder i, at den kunne udbygges. Domæneblikket skaber et andet fokus. der kunne være muligheder i at sammentænke den med Ruben Puenteduras SAMR model – behandlet i den didaktiske optik 21st kompetencer og fag, netop fordi denne model også tager udgangspunkt i en tanke om påvirkning af læreprocesser.

Det var to bud på inspiration fra den nyere tænkning indenfor feltet undervisningsdifferentiering og it. Vi håber, at der med tiden i flere af deltagerne i Lærernetværkets formater kommer til at gemme sig iagttagelser af og akkumuleret viden om -undervisningsdiffentiering og it, som vi kan bringe i spil her på vores blog.