’Det er ikke et gudeværktøj, der kan det hele, men…’

Så er vi klar med den første af de fagfaglige videoer, vi starter ud med matematik. Her har vi fået Martin Thun Klausen CFU konsulent og matematiklærer fra UCC til at fortælle os om matematiske skriveværktøjer og bagefter uddybe i en samtale sammen med Tobias Heiberg.

Vi er opmærksomme på at videoer i høj grad er et redskab ift. undervisningsplanlægning og inspiration til udvælgelse af skriveværktøjer i matematik. Måske er flere af jer deltagere et andet sted lige nu, fordi I er i gang med at løfte formater ud i praksis eller længere, men disse videoer retter sig således også frem mod det næste format og/eller generel inspiration.

Martins video kommer rundt om flere aspekter i det at udvælge et matematisk skriveværktøj, Igennem den fem-benede model kommer han ind på følgende områder i udvælgelsen Annoteringer, mundret sagt WTIWYG  -’what you type is what you get’, hvordan virker værktøjet på tværs af platforme, hvilke muligheder er der for samarbejde? Er det ’prøvesikkert’? Et dynamisk skriveprogram er der tale om et indskrivningsprogram eller en platform?

Derfra går Martin I dybden med programmerne Fastfig, SMath, Wordmat, Geogebra (deres CAS værktøj) og giver en karakteristik af de forskellige værktøjer forcer og udfordringer.

Videoen lægger op til generelle spørgsmål indenfor området så som:

Hvilke erfaringer har jeg/vi med faglig læsning og skrivning i matematik, hvilke redskaber og hvordan fungerede de i min undervisning – prøv evt. også at bruge TPACK modellen til at beskrive henholdsvis fagfaglige og pædagogiske potentialer, som f.eks. kollaborative muligheder m.m. i værktøjet.

Hvilke erfaringer har jeg med at arbejde undersøgende, hvordan vi bruge skriveværktøjerne på nye måder?

Hvordan kan vi bruge et CAS værktøj til at arbejde med problembehandlingskompetencen?

Så har Rikke Teglskov suppleret mit indlæg helt fra Grønland i denne uge! Hun skriver:

Det er fristende at bruge et CAS værktøj ubetinget til at løse en række ligninger, fordi det er så godt til det. Så CAS-værktøjet bliver til en hammer, vi kan slå søm – ligningerne – i med. Men det er jo ikke så interessant at slå søm i med en hammer, når hammeren gør det i et hug. Hvordan kan vi vende tingene lidt på hovedet, så eleverne i stedet kommer til at bruge CAS værktøjet som en lup – et værktøj, der kan sætte matematiske egenskaber og sammenhænge under lup? Er det fx ved at arbejde med rigtigt svære formler? Eller ved at lege med at lave algebraiske udtryk, som skal passe til bestemte situationer, en slags algebraiske regnehistorier? Er det ved at udforske, hvor mange udgaver af et regneudtryk vi kan lave, som giver samme resultat? Hvordan vi kan komme fra et reduceret regneudryk til et ureduceret regneudtryk, som passer til det reducerede udtryk? Vi vil så gerne høre jeres erfaringer derude…

God fornøjelse med videoen