Digital læsning i fagene

Digital læsning er rummelig titel til dette format, Digital læsning er jo overalt – læsning er overalt – men for os er det første spørgsmål – er der forskel på den digitale læsning og “ bare” læsning.

Den umiddelbart mest øjenfaldenende forskel er, at den digitale læsning ofte er multimodal. Den involverer ofte mange modaliteter – skrift, billede, lyd, video, ikoner og tegn, farver, typografier etc., nogle af disse elementer kræves ydermere af læseren at læseren skal handle i teksten – klikke på interaktive elementer etc. Det kræver noget særligt at være multimodal læser Marianne Wütrz har i Multimodal literacitet

Læse– og skrivekompetencer i forhold til digitale tekster ud fra Ehris klassiske model om komponenter i læseforståelse påpeget centrale delelementer i den multimodale læsning

Særligt karakteristisk for den mulitmodale læsning er at læsningens kontekst er forandret, så viden om tekster, udtryksformer og afkodning er knyttet til det multimodale. Processerne flyttes til en anden tekstverden om end der er genkendelighed i delelementerne. Würtzs artikkel giver en solid og praksisnær gennemgang af den multimodale læsning og skrivning og kan downloades her:  http://www.ucn.dk/Files/Filer/Udvikling%20og%20innovation/Publikationer/Multimodal_l_sning.pdf

Ydermere er den læseteori, der ofte bruges i den multimodale læsning af social semiotisk tilsnit, en tilgang det grundlæggende interesserer sig for de forskellige modaliteters udtryk, sammenhængen mellem modaliteterne og modaliteternes relation til kontekst. Det kan du læse mere om f.eks. her i Viden Center for læsning nr 7 om multimodalitet http://www.videnomlaesning.dk/tidsskrifter/viden-om-laesning-nr-7/

Men der er mere til den multimodale læsning end de formelle aspekter omkring tilgange. Der føres i høj grad også en værdidiskussion omkring den digitale tekst og den digitale læsning. Denne værdidiskussion udspringer primært dels af en norsk undersøgelse af digital læsning fra 2008 af Anne Mangen udgivet i Journal og Research in Reading og dels Pisas resultater fra 2011, begge undersøgelser peger på at teknologi i høj grad besværer eller kompromitterer læsningen. Men spørgsmålet er her om en digital tekst og multimodal læsning er en og samme ting? Hvad tester og undersøger vi og med hvilke værktøjer? For os For et meget flot overblik over denne diskussion og en positionering ift den, som vi som blogafsendere kan tilslutte os, se Peter Holmboes indlæg på hans blog her: http://www.peter-holmboe.dk/2013/03/gor-ipaden-dig-til-en-darligere-laeser/

Men dette blogindlæg er ikke tænkt som et indlæg i denne debat, men snarere et forsøg på at skabe et afsæt for undervisningforløb i digital læsning. For vi kommer ikke uden om, at uanset hvilken holdning vi måtte have til digitale tekster og uanset hvad disse tekster kræver af deres læser, er den digitale, multimodale læsning er central for vores elever, ligeså central som en læsning udelukkende i skriftsprogsmodaliteten.

Måske har det kæmpe felt som den digitale læsning er også smittet lidt af på vores praksisforløb. For som fag har vi valgt at gå i meget forskellige retninger danskfagligt med fokus på læselyst og den interaktive tekst – dermed den skønlitterære digitale læsning og prduktion og matematik fagligt med fokus på læseguides som redskab i matematikundervisningen dermed den faglige digitale læsning og produktion.

Dansk

Herunder kan du se et eksempel på en danskopgave indenfor kompetenceområderne læsning og fremstilling. Opgaven stiller eleverne overfor elementer fra færdigheds og vidensområderne indenfor læsning – forberedelse, afkoding samt sprog og tekstforståelse, som de skal anvende ift færdigheds og vidensområderne fra fremstilling – planlægning, forberedelse og fremstilling. Forløbet retter sig mod 6 klasse

Ide til aktivitet eller opgave

Eleverne kommer fra et forløb, hvor der inden for kompetenceområdet fortolkning har været arbejde med den interaktive bog TAVS. Dette arbejde har skabt motivation for den digitale skønlitterære læsning og udrustet eleverne med en række basale færdigheder ift at læse interaktive bøger med flere modaliteter med fordobling, her arbejde rpimært inden for kompetence området fortolkning. For yderligere ideer og baggrundsinformation om TAVS se her:

http://www.rosinante-co.dk/~/media/Litteraturguider/Littguide_tavs.ashx

http://www.videnomlaesning.dk/wp-content/uploads/videnom_14_14_Henkel_Nissen.pdf

Eleverne skal nu arbejde med at skabe deres egen i-bog, gerne gruppevis, hvis det individuelle set-up bliver for svært i praksis. I-bogen er som TAVS også en remediering af en skriftsproglig tekst. I dette eksempel tager vi udgangspunkt i Erwin Neutzkys-Wulff gyser historie Bytte, bytte købmand. Gysergenren er ikke tilfældigt valgt, da den med fuld tryk på de stilistiske virkemidler og genkendelige genrekoder giver gode muligheder for remediering, men som lærer kan man naturligvis selv udvælge og også koble til tidligere læste værker, hvor eleverne har særlige forudsætninger for at remediere. Det er blot vigtigt, at værket ikke er for langt, da remediering ofte “strækker” værket endnu mere

Planlægningsfase: Eleverne starter med at planlægge deres i-bog. De har fået grundhistorien udleveret men skal fokusere på spørgsmål, som trækker på læse færdigheds og vidensområder så som forberedelse, afkodning, sprog og tekst forståelse

Eleverne udarbejder et storyboard for deres e-bog og forsøger at danne sig overblik over hvilke modaliteter skal ind, hvor i værkets kronologi og hvorfor? Hvordan bruger vi modaliteterne mest effektivt? Hvad lader vi stå i fuld tekst? Hvilke kernescener og ord skal der fokuseres på og hvorfor? Hvilke elementer skal være interaktive og hvorfor? Disse spørgsmål retter eleverne mod et modtagerperspektiv hvor læseformål, læseværdighed og læselyst er i fokus. Diskussion og planlægningsfase kan alt efter tidsramme stilladseres mere eller mindre.

Væsentligt er det dog at elevernes noter og diskussioner fra planlægningsfasen er fastholdt, og de dermed kan bruges ind i fremstillingsfasen

Fremstillingsfasen: Eleverne arbejde nu videre med at fremstille deres e-bog, de fastholdes på deres notater fra planlægningsfasen, men de tilpasser også arbejdet undervejs

Eleverne arbejde i de mulige e-bog redskaber der er på markedet – f.eks. iPads Book-creator eller skoletubes Den talende bog – disse kan med fordel deles i et redskab som f.eks. Showbie http://skoleapps.com/kommunikationsapps/showbie-elevintras-afloser-2 som også kan tilgås fra PC – dog med begrænsede kommunikationsmuligheder.

Fremlæggelsesfase: Eleverne udgiver deres i-bøger. Eleverne har inden fremlæggelserne mulighed for at se hinandens bøger igennem. Dette kan enten ske igennem fælles delingssite hjemmefra. Eller det kan festligholdes som en reception ,hvor eleverne, i de devices der er til rådighed, kan browse i bøger snakke uformelt og mere “zappende” om værkerne. Dernæst skal eleverne i korte fremlæggelser 10 min fremlæggelse vise deres i-bog men med fokus på deres tilrettelæggelse og begrundelserne for denne tilrettelæggelse. Hvad har jeg/vi gjort med hvilke modaliteter for at gøre dette til en læseværdig i-bog for mine/vores læsere?

Eksempler på elevmål

• Du skal anvende din forudgående viden om i-bøger ind i dit arbejde med udviklingen af i-bogen
• Du skal kunne planlægge og fastholde dit arbejde med udviklingen af din i-bog
• Du skal være meget skarp til at udvælge og begrunde din udvælgelse af udtryksformer i din i-bog
• Du skal have blik for din i-bogs læseværdighed for din modtager
• Du skal kunne bruge dit i-bogs redskab og din delingsplatform
• Du skal kunne præsentere din i-bog kort og dine overvejelser over valg af udtryksformer præcist

Fagfaglige begrundelse

Forløbet forsøger at skabe en kobling fra analytiske tilegnelse af et felt indenfor kompetenceområdet fortolkning til formel viden om multimodal læsning og modaliteters funktion indenfor kompetenceområde læsning for at ende i refleksiv anvendelse i egen produktion indenfor kompetenceområdet fremstilling. Det er meget på en gang, men dette sker ud fra en betragning om at analyse og produktion fungerer synergisk, altså gensidigt kvalificerer og understøtter hinanden i læreprocessen (se den didaktiske optik Produktionsdidaktik). Det er dog af største vigtighed for forløbet, at eleverne har arbejdet analytisk først med i-bøger og har etableret en begyndende fagsprog om modaliteter.

Selvom forløbet trækker på mange kompetenceområder, er der for eleverne et relativt snævert fokus på remediation og arbejde med kvalificeret og begrundet brug af modaliteter. Eleverne starter ikke på bar bud med deres tekst, men de er hjulpet på vej, i det de arbejder videre med en eksisterende tekst og kan med stor frihed bøje den i retningen af deres egen fortolkning med leg og kreativitet i remedieringen.

 Tegn på læring

• Eleven referer til og bruger fagord/ har opbygget et begyndende fagsprog fra tidligere forløb om i-bøger
• Eleven strukturer ideer og udviser forsøg på at planlægge processen fra bog til i-bog, via i værket som storyboard og unden for værket ved hjælp af f.eks. en arbejdsplan
• Eleven beskriver sine forventninger til den kommende i-bog
• Eleven udtrykker kendskab til en bred vifte af modaliteter, og hvilke muligheder disse repræsenterer – modal affordans
• Eleven er i stand til at anvende sin viden om modaliteter til at træffe beslutninger og argumentere for sine valg
• Eleven udtrykker modtager bevidsthed og kan forholde valget af modaliteter til en evt. afsender – er dette læseværdigt?
• Eleven udsøger og siden hen betjener sig af de digitale redskaber eleven skal gøre brug af
• Eleven udtrykker sin holdning til de digitale redskaber der skal anvendes i forløbet – hvad kan de hvad kan de ikke?
• Eleven formår at sammenfatte sit omfattende arbejde med i-bogen kort
• Eleven forstå at fokusere på proces og valg i formidlingen af sin i-bog

Matematik

Eleverne skal kunne læse, forstå, analysere og vurdere matematikholdige informationer i tekster, bl.a. i digitale medier. Matematikholdige informationer i tekster kan være af meget forskelligartet karakter. Det kan være alt fra tal, tabeller, diagrammer til tegninger med forskellige oplysninger, hvor informationer skal uddrages. Når elever skal lære at læse den form for tekster, kan man som lærer designe en læseguide, som de kan støtte sig til.

Jesper Bremholm har lavet en ph.D afhandling om brug af læseguides, som redskab til at fremme elevernes læsning. http://edu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/laeseguides-fremmer-elevers-laering/

En læseguide rummer en række elementer, som kan støtte elevernes læsning af en given tekst. En læseguide er ikke en standardiseret skabelon, som passer til alle tekster, og har derfor ikke en universel karakter, hvor one size fits all. Den optimale læseguide må justeres af læreren og tilpasses den aktuelle tekst, der skal læses.

Der er indikationer, som tyder på, at eleverne har et større udbytte af læsningen, når de stilladseres af læseguides.

En læseguide kan fx rumme nedenstående elementer, men spørgsmålene bør tilpasses til den enkelte tekst:

Ide til aktivitet eller opgave

Der findes et hav af undersøgelser offentliggjort på nettet, og i dette eksempel, har vi taget udgangspunkt i netop sådan en undersøgelse.

Tænketanken Digitale Unge http://digitaleunge.dk/ har lavet en undersøgelse om teenagere og deres private og offentlige liv på sociale medier.

Undersøgelsen kan ses her http://digitaleunge.dk/2013/06/18/heysan/, resultater og uddybninger findes her http://digitaleunge.files.wordpress.com/2013/06/teenagere-deres-private-og-offentlige-liv-pc3a5-sociale-medier.pdf og bilag til undersøgelsen her http://digitaleunge.files.wordpress.com/2013/06/bilag-resultater-teenagere-deres-private-og-offentlige-liv-pc3a5-sociale-medier.pdf

Bilagene fra denne undersøgelse skal bruges i 6. klasse, hvor eleverne skal arbejde med at læse og forstå undersøgelsens resultater.

Eleverne bliver præsenteret for denne opgave:

• I skal læse og forstå, hvad undersøgelsen viser om de unges vaner. Hvilke sociale medier bruger de unge, og hvad bruger de dem til?
• Hvad viser undersøgelsen om de unges vaner, og det forældrene tror om de unges vaner? Kender forældrene deres unge godt? Hvilke ligheder og forskelle kan I finde?
• Hvad viser undersøgelsen om drenge og piger? Bruger drenge og piger de sociale medier på samme måde? Hvilke ligheder og forskelle kan I finde?

Eleverne skal dels læse og forstå de unges svar, hvilke socialer medier bruger de, og hvad bruger de dem til? De skal sammenligne de unges svar med forældrene svar, og de skal sammenligne drenge og piger. Hvilke forskelle og ligheder kan de finde?

Eleverne får dels at vide, hvad de skal blive klogere på, og dels møder de denne læseguide som støtte til deres læsning.

Når eleverne har læst teksten, skal de skrive en række påstande eller udsagn, som konkluderer det, de har læst og tolket af teksten.

De skal lave mindst to udsagn til hver pind i problemstillingerne længere oppe. Eleverne skal efterfølgende møde hinandens udsagn.

Efter læsningen og uddragning af informationer skal eleverne selv fremstille en lign. undersøgelse i deres egen klasse, eller for årgangen. Eleverne skal blive enige om, hvordan de skal spørge, og hvad de særligt vil se på. På den måde skal eleverne også arbejde med selv at producere tekster af den type, og dermed få erfaringer med genren undersøgelser.

Eksempler på elevmål

Du skal kunne

• læse og forstå tekster fra hverdagen, som indeholder matematik.
• finde nødvendige oplysninger i tekster med matematik fra hverdagen.
• vide, hvordan du kan læse tekster fra hverdagen, som indeholder matematik.
• sammenligne oplysninger fra tekster med matematik fra hverdagen.
• bruge din viden om matematik til at læse, forstå, forklare og vurdere resultater af undersøgelser.
• skrive udsagn, hvor du forklarer, hvad du har vurderet ud fra din læsning af tekster med matematik fra hverdagen.
• lave undersøgelser magen til dem, du læser om.
• forklare resultater af dine egne undersøgelser ved hjælp af matematik.

Fagfaglige begrundelse

De faglige målsætninger lægger vægt på at eleverne selv skal kunne læse, forstå, vurdere og analysere indholdet af tekster, som indeholder matematik. Eleverne skal trække på deres viden om statistik, diagrammer, procent mm. Mange matematikfaglige områder kan komme i spil i læsning af tekster fra hverdagen, som indeholder matematikfaglige udtryk. Eleverne bliver også udfordret på deres matematiske kompetencer, de skal de trække på deres problembehandlingskompetence og trække på de strategier, de har til at løse et matematisk problem. De skal også trække på deres kommunikationskompetence, og udvikle forskellige strategier til at læse og vurdere tekster med matematikholdige udtryk.

Tegn på læring

• Eleven danner sig et overblik over teksten, og kan overskue tekstens forskellige elementer.
• Eleven udviser indsigt i, afsender-modtager forholdet i teksten. De kan forholde sig til, hvem der har skrevet teksten, og med hvilket formål teksten er produceret.
• Eleven udtrykker bevidsthed forskellige indholdselementer, og hvilke der er centrale at læse.
• Eleven kan forholde sig til teksten over eller under et diagram som støtte i læsning af diagrammet.
• Eleven uddrage væsentlige informationer fra de forskellige tekstelementer.
• Eleven har en sikker læsestrategi, har et klart formål med sin læsning.
• Eleven kan sammenligne informationer fra teksten og forholde dem til hinanden.
• Eleven kan opstille ligheder og forskelle ud fra informationer fra teksten.
• Eleven kan formulere udsagn som opsummerer indhold fra teksten.
• Eleven kan forholde sig til andres udsagn om teksten og vurdere om han eller hun er enig i disse udsagn.
• Eleven kan selv opstille en lign. undersøgelse med fokus på relevante spørgsmål.
• Eleven kan fortolke data fra egen undersøgelse og fremstille dem i samme genre som den læste tekst.