Kollaboration og it i fagene

Kollaboration og it i fagene

Kollaboration og it i fagene

Eleverne kan arbejde kollaborativt omkring mange faglige områder i dansk og matematik. Med kollaborativ forstår vi, at eleverne er fælles om at løse en opgave. De arbejder fælles mod et samlet mål, og de er indbyrdes afhængige af hinanden. Det er således ikke et spørgsmål om, at eleverne sidder med hver sit delelement af en opgave og kun har viden om det enkelte delelement. I den kollaborative proces har alle elever kendskab til alt det, der foregår, og de gennemgår de samme processer. Vil du vide mere om kollaboration, kan du læse mere her: http://www.laeringsteknologi.dk/?p=513

Du kan ydermere finde mere om kollaboration, og hvordan du rammesætter et kollaborativt arbejde her på bloggen under den didaktiske optik: 21st kompetencer og fag nøglen Kollaboration

Der findes mange digitale ressourcer, som letter men også rammesætter elevernes kollaborative proces. Det kan fx være:

  • Google Drev, Onedrive iCloud, Titanpad Piratepad (beta) eller lign. skybaseret tekstbehandling , regneark og spørgeskemaundersøgelser.
  • Chirp giver mulighed for bruger for at dele forskelligt indhold og kommentarer igennem lyd på mobile enheder.

google-docs[1]

Google Drive – kendt og elsket?

Tillige understøtter mange web 2.0 tjenester forskelligt kollaborativt arbejde som f.eks. Quip, Prezi,Padlet, Todaysmeet, LiveminutesSocrative Diigo og Mindmeister

Igen bør man som lærer stille sig selv spørgsmålet: Hvilke typer opgaver egner sig til at eleverne skal kollaborere om et fagligt indhold, og hvilke gør ikke? Kollaboration skal give mening og være relevant for elever og lærer i den givne kontekst og ikke være ikke kollaboration for kollaborationens skyld. Ligeledes bør de teknologier, der understøtter den kollaborative proces være relevante ift de fagfaglige mål. Hvor mange modaliteter skal de producere i , hvilken funktionalitet kræves der ift eksport etc.? Tænk også evt. i et flow i mellem individuelle opgaver og kollaboration – kollaboration kræver noget af eleverne.

Vær opmærksomme på, hvordan I konstruerer opgaver og forløb, så eleverne oplever, at de er fagligt afhængige af hinandens input, og at de arbejder fælles om at nå et resultat.

En klassiker inden for en fagfaglig it-understøttet opgave, hvor kollaboration er tænkt ind, er at eleverne lynhurtigt fordeler opgaverne imellem sig og derefter går solo.

Kollaborationen skal således være vægtet og synlig ift. det fagfaglige indhold i undervisningen

Igennem en årsplan kan kollaboration tænkes progressivt, så eleven understøttes i at opbygge evnen til at arbejde kollaborativt

Kollaboration kan også tænkes imellem skoler (nationalt og internationalt) i etablering af elevnetværk evt. igennem diverse relevante medier som f.eks. blogs og wikis – men også hvis opgaven kræver det web 2.0 redskaber.

http://skoleniskyen.blogspot.dk/p/find-en-samarbejdspartner.html

http://www.edudemic.com/5-amazing-ways-to-collaborate-with-another-class/

kolla[1]

 

Dansk

Herunder kan du se et eksempel på en danskopgave som en del af et forløb om litterær analyse. Målgruppen er indenfor 7.-9 klasse indenfor Kompetenceområdet Fortolkning med særligt fokus på færdigheds og vidensmål indenfor undersøgelse fortolkning og vurdering. Opgaven stiller eleverne overfor at arbejde systematisk med flere analysevinkler på en tekst og på baggrund af diskussion og vurdering at konstruere en samlet fortolkning.

800px-colombusnotestomarcopolo[1]

 

Idé til aktivitet eller opgave

Eleverne skal analysere en tekst af overskuelig længde (digt, novelle/ kortprosa) først som gruppe senere som klasse. Eleverne deles i 4 grupper og får alle den samme tekst – men de får hver deres analysevinkel (modtagerorienteret (receptionsæstetisk) tilgang, Samfundsmæssig (ideologikritisk) tilgang, forfatterskabsrettet (biografisk) tilgang og formelt element-analyserende (nykritisk) tilgang). Eleverne bevidstgøres om at hver analysevinkel repræsenterer et par briller – en optik, man betragter teksten ud fra. Det er vigtigt, at den lærerfaglige vurdering af kernetekstens (den tekst eleverne skal analyse) potentiale er skarp, da den skal kunne kaste svar af sig ud fra de forskellige analytiske tilgange.

 

Læreren har på forhånd konstrueret en titanpad (et kollaborativt skriveredskab – kan også være et googledoc eller anden relevant teknologi, hvor eleverne kan skrive simultant). På denne titanpad har læreren lagt et kortfattet skriv ind om tilgangen, hvad der karakteriserer denne tilgang (evt. lidt links *se litteratur hvis man trænger til en metodisk opfrisker) og vigtigt en række spørgsmål eleverne kan benytte i analysearbejdet. Der er således skabt en overordnet struktur i dokumentet, som eleverne kan arbejde ind i, samtidig med at de informationer de skal bruge er samlet.

Undersøgelsesspørgsmål eleverne stiller til teksten

Alle grupper arbejder nu systematisk med deres analyse. Til at starte med kan det være udfordrende, at alle skriver samtidig,men langsomt vil eleverne begynde at skæve til hinandens analyser.

titanpad[1]

 

Når analyserne er færdiggjorte præsenterer hver gruppe helt kort de 5 vigtigste pointer, de bedste fund fra deres analyser, som de skriver nede under deres analyse i Titanpaden (denne præsentation kan skaleres op og ned efter behov, men kan altså holdes helt lavpraktisk ud fra Titanpaden. Det er præcisionen i at udvælge det centrale, der er afgørende). Igennem disse præsentationer bidrager alle andre elever simultant med oplæggene med deres kommentarer, ideer, understøttende pointer i redskabet Todaysmeet – alle arbejder jo med samme tekst.  Læreren sammenfatter de vigtige punkter samt fletter Todaysmeet input ind i disse. Både indhold fra Titanpad og Todaysmeet kan eksporteres til word – dette samles til et bud på en fælles fortolkning i den formidling underviseren nu finder passende i situationen. Elever og lærer bruger redskabet Socrative (kan bruges fra stort set alle devices og platforme) live i klassen til at evaluere den samlede fortolkning – rammer den plet? Til afstemningen i Socrative knyttes et kommentarfelt, så eleverne kan begrunde deres svar. Livefeed’et diskuterres i klassen

Som en ekstra detalje har læreren mulighed for at se alle aktiviteter i Titanpaden afspillet i en video, det er således muligt at følge med I, hvem der har bidraget med hvad og hvornår i forløbet – og til dels også hvordan, de er nået frem til deres pointer. Dette kan med fordel også anvendes i undervisningen. Fra Socrative kan alle data fra afstemningen, også elevernes kommentarer, eksporteres til videre brug i andre regier.

Inspiration til elevmål

  • Du skal kunne arbejde undersøgende og analyserende med en tekst.
  • Du skal kunne gøre brug af de redskaber, du får til fortolkning
  • Du skal arbejde med at vurdere de fortolkninger, der kommer i arbejdet med teksten
  • Du skal arbejde med at se på, hvordan de spørgsmål man stiller til en tekst er lige så vigtige som de svar, du får.
  • Du skal kunne samarbejde både med din gruppe og din klasse om at fortolke teksten – lytte og diskutere.
  • Du skal kunne arbejde i de forskellige digitale redskaber samtidig med dine klassekammerater og overholde de regler, der gælder for dette arbejde (dvs. deltage i arbejdet med eget navn, behandle dine klassekammerater med respekt, være konstruktiv og aktiv).

Fagfaglig begrundelse

De fagfaglige viden- og færdighedsmål undersøgelse, fortokning og vurdering bringes i opgaven i spil og følger en naturlig kronologi i analysearbejdet, og denne kronologi skulle gerne også være synlig for eleverne. Der er i opgaven ekstra vægt på området vurdering, da eleverne arbejder med både at vurdere gruppens egen, såvel som de parallelt arbejdende gruppers, analyse, og ikke mindst slutteligt klassens fælles analyse. Kollaborationen har flere stadier, er indbyrdes afhængig, fra individ til gruppe til klasse,  og den er afgørende for at klassen slutteligt når frem til en fælles analyse. Diskussioner omkring hvad en god analyse indeholder, og vigtigheden af at stille de rigtige spørgsmål til teksten skulle gerne opstå såvel fysisk i klassen – men også virtuelt i det kollaborative rum i Todaysmeet. Dette redskab vil også give de mere stille elever mulighed for at komme til orde i diskussionen.Tillige skaber de valgte redskaber en mulighed for at fastholde – igennem video og eksport, mange af de små og ellers usynlige diskussioner og overvejelser, der kan være på vej til en analyse samt den kollaboration, der har været i de enkelte grupper og i fællesskab.

Tegn på læring

  • Eleven gør brug af sin viden om systematisk analyse og er i stand til at bruge og reflektere over de udvalgte spørgsmål-redskaber til teksten.
  • Eleven kan få øje på de forskellige optikker i analysearbejdet – og at disse optikker påvirker teksten i fortolkningsarbejdet, dvs. eleven får et gryende metablik på fortolkningsarbejdet.
  • Eleven er i stand til at vurdere fortolkninger og forholder sig argumenterende ift at vurdere egen og fortolkning.
  • Eleven er i stand til at lytte og anvende andre pointer i fortolkningsarbejdet.
  • Eleven er i stand til at samarbejde i digitale redskaber og overholder de rammer, der i den sammenhæng er sat af læreren.

* Følgende værker kan bruges til en hurtig metode bush-up

  • Peter Heller Lützen Analyse og relevans DLF 2003
  • Peter Heller Lutzen Begreb om analyse og metode DLF 2011
  • Lidt mere langhåret – Gerd Lütken, Johannes Fibiger, Niels Mølgaard (red.) Litteraturens tilgange Academia 2007

Matematik

Herunder kan du se et eksempel på en matematikopgave, som er en del af et forløb om funktioner og sammenhænge. Opgaven stiller eleverne overfor at skulle producere en række data, som alle skal bruge for at kunne undersøge en given ting. Målgruppen er 5.-7. klasse.

Ide til aktivitet eller opgave

Eleverne skal måle deres reaktionstid ved forskellige forsøg. De skal sammenligne drenge og pigers reaktionstid. De skal også gennemføre målingerne på yngre og ældre elever, forældre og lign. Eleverne kan vælge forskellige forsøg, som de vil undersøge reaktionstid på. De kan fx lave håndtrykstesten, eller de kan måle reaktionstiden på at gribe en faldende lineal. Se mere her http://subsites.egaa-gym.dk/nr/biologi/roholt/PDF%20versioner/M%E5ling%20af%20reaktionstid%20.PDF

(der findes mange variationer af disse to test). Den faldende lineal kræver, at man kan udregne reaktionstiden ved hjælp af en formlen reaktionstid=faldlængde i centimeter12980. Her kan eleverne med fordel bruge et CAS-værktøj, eller de kan lave en tabel på forhånd med en masse reaktionstider ud fra forskellige faldlængder.

Eleverne skal indsamle data, så alle kan behandle data og undersøge, hvilke konklusioner, de kan drage. Er der forskel på drenge og pigers reaktionstid i de forskellige aldersgrupper? Hvad med forskellen på reaktionstiden i mellem forskellige aldersgrupper? Osv. Eleverne kan lave et skybaseret regneark, som alle kan indtaste data i. Når eleverne i grupper skal efterbehandle data, kan de arbejde videre i en underside i det fælles dokument, eller de kan arbejde i en kopi, så de ikke kontaminerer de oprindelige data. Eleverne kan efter dataindsamlingen inddele de forskellige aldersgrupper mellem sig, så de i mindre grupper fordyber sig i dataene fra en bestemt aldersgruppe. Herved skal eleverne i grupperne i fællesskab bidrage til et samlet billede af undersøgelserne. Dvs. hver gruppes konklusion er nødvendige for alle, før de som helhed kan drage en konklusion om reaktionstider for drenge og piger og for forskellige aldersgrupper.

Der ligger et opdragende element, når eleverne arbejder kollaborativt i skybaserede tjenester. Hvis alle har adgang til at ændre i indholdet i et fælles dokument, og alle er afhængige af indholdet i dokumentet, er det vigtigt at aftale nogle fælles spilleregler.

Inspiration til elevmål:

  • Du skal kunne lave en matematisk undersøgelse.
  • Du skal kunne indsamle data fra din undersøgelse og dele dem med andre online.
  • Du skal kunne sammenligne data ved at bruge din viden om statistiske deskriptorer, fx mindsteværdi, størsteværdi, middeltal, median, typetal.
  • Du skal kunne ordne data i intervaller.
  • Du skal kunne samarbejde med andre om at løse matematik.
  • Du skal kunne præsentere resultater af undersøgelser for andre.
  • Du skal kunne give feed-back til andres præsentationer af undersøgelser.

Fagfaglig begrundelse De faglige målsætninger lægger vægt på at eleverne selv skal kunne gennemføre en given undersøgelse, og indsamle data i et fælles dokument. Eleverne skal trække på deres viden statistik, deskriptorer og grupperede datasæt om nødvendigt. De skal også trække på deres viden om brug af digitale værktøjer som fx regneark og CAS-værktøjer. Eleverne bliver også udfordret på deres matematiske kompetencer, de skal de trække på deres problembehandlingskompetence og trække på de strategier, de har til at løse et matematisk problem. De skal også trække på deres modelleringskompetence og kunne gennemføre en simpel modelleringsproces. Elevernes resultater skal de kunne generalisere, så de kan udlede hvad resultaterne viser. Endelig skal eleverne lytte til andres præsentationer og konklusioner af data, som de selv har bidraget til at indsamle.

Tegn på læring

  • Eleven tager initiativ til planlægningen af arbejdet og reflekterer over, at en matematisk undersøgelse kan gribes an på forskellige måder.
  • Eleven deltager aktivt i udførelsen af en matematisk undersøgelse. Eleven samarbejder om arbejdet i at udføre en matematisk undersøgelse.
  • Eleven udtrykker bevidsthed om, at et indsamlet datasæt kan efterbehandles fx i digitale værktøjer.
  • Eleven kan drage paralleller mellem et indsamlet datasæt og sin viden om statistik og statistiske deskriptorer.
  • Eleven deltager i at sammenligne datasæt fra egen undersøgelse med datasæt fra andres undersøgelser.
  • Eleven udtrykker bevidsthed om, at datasæt kan fortolkes og sammenlignes.
  • Eleven deltager aktivt i sin egen præsentation og lytter aktivt til andres.

About author

You might also like

Undervisningsforløb 0 Comments

Spil i fagene

Hvilke potentialer og faldgruber ligger der i at inddrage gamebased learning (spilbaseret læring) og gamification (læring hvori der er indlagt spillignende elementer) i undervisningen (for yderligere definition se den didaktiske

Inspirationsmateriale 0 Comments

21st kompetencer og fag

Der har i lang tid i uddannelsesverdenen været tale om 21st century learning, Læring i det 21 århundrede, hvad vil det sige, hvilke paradigmeskift indeholder det osv.? På denne side

Inspirationsmateriale 0 Comments

Digital læsning i fagene

Den digitale læsning Digital læsning er rummelig titel til dette format, Digital læsning er jo overalt – læsning er overalt – men for os er det første spørgsmål – er

Inspirationsmateriale 0 Comments

Udvikling af undersøgelseskompetence med it

Undersøgelseskompetence er dels evnen til at håndtere eksisterende information og dels evnen til at producere ny information eller nye data. Man kan på den måde sige at undersøgelseskompetencen dækker over

Inspirationsmateriale 0 Comments

Digital dannelse – digital literacy

Dannelse og literacy møder den digitale verden – nationalt og internationalt I en skole som orienterer sig mod et samfund, hvor teknologier og kommunikation igennem teknologier præger hverdagen, er det

Undervisningsforløb 0 Comments

Sociale medier i fagene

Sociale medier – had-kærlighedsforholdet Lad det være sagt med det samme. Vi har et had-kærlighedsforhold til de sociale medier her på bloggen, og det er stormfuldt. På den ene side

0 Comments

No Comments Yet!

You can be first to comment this post!

Leave a Reply