‘Når man investerer i teknologi, investerer man altså ikke per automatik i læring’

Så er det tid til at introducere vores første video i rækken af små videoer, som I selv, i fællesskab i de producerende praksisfællesskaber eller orkesteret i forbindelse med de regionale møder, kan suse ind og ud af, bruge til refleksion, diskussion eller måske bare inspiration.

Vi starter med et helikopterperspektiv. CFU konsulent Kasper Koed UCC, Lektor i It og Læring Roland Hachmann UCsyd og Tobias Heiberg Lektor i pædagogik UCC diskuterer en lang række forskellige spørgsmål, der rumsterer i feltet lige nu. I understående vil jeg lave et par nedslagspunkter ift. videoen og foreslå diskussionpunkter efter hvert nedslag. Supplér gerne selv med flere, og brug også gerne bloggen til diskussion.

En evigt ung diskussion

Videoen tager afsæt i den klassiske men samtidig evigt unge diskussion om pædagogikker/didaktikker versus teknologi: Hvordan får vi skabt en øget sammensmeltning, der kan afhjælpe, at teknologi bliver en eksternatiseret  lidt løsrevet størrelse?  Kasper, Roland og Tobias advarer mod en udvikling frem mod det instrumentelle med ensidigt fokus på faget og peger på, at vi også må flytte fokus i retning af læring, selve læringssituationen – og dermed over mod det almen didaktiske og pædagogiske felt, omend det ikke er et enten eller – men et både og. Så er spørgsmålet til jer: Hvordan placerer I jer ift. ‘Tpack balancen’ mellem fag, pædagogik og teknologi – hvordan  er vægtningen i jeres format jf. denne diskussion? Er det svært at balancere – og hvorfor?

Virker skidtet?

De seneste Pisaresultater konstaterer, at teknologi ikke per definition gør ‘den store forskel’. Det bidrager nødvendigvis til overvejelser om, hvorfor vi i det hele taget skal arbejde med teknologi, og kan teknologien virkelig bruges i differentiering, og kan den skabe kreativitet? Kasper rejser spørgsmålet: Hvad er det, der bliver målt på? Dertil kommer at vi må være fokuserede på at mindste ‘the gap’ imellem teknologiindkøbet og implementeringen og kerneydelsen – og konstant arbejde målrettet på: Hvor forstærkes læringen? At bruge ‘en smule’ teknologi viser sig ofte at være bedre end slet ikke at bruge teknologi, og derfra kan man kontinuerligt arbejde på at styrke sammenhængen mellem teknologi og læring. Roland peger på at IT har været brugt færdighedsbaseret, fordi brugen har været tæt knyttet til fagenes færdighed og vidensområder. Hvis vi vil rykke teknologibrugen til ‘the next level’, skal vi overveje, hvordan teknologi kan understøtte udviklingen af kritisk tænkende, undforskende og kreative elever. En overvejelse i denne sammenhæng kunne være:  Hvordan forholder mit format sig til  fagformål der er for faget, og giver det mening at foholde sig til dette fagfromål ift. mit format?

21st og elevpositioner som værktøjer

TIl spørgsmålet om hvilke nye pæd./didaktikker der skal til i praksis, peger Kasper og Roland flere veje dels i retningen af 21 skills, som tidligere har været i fokus i Lærernetværket under webinaret og mod Forenklede Fælles måls elevpositioner, som kan bruges som reelt redskab ift. undervisningsplanlægning. I den sammenhæng kunne der være relevant at diskutere: Hvilken rolle spiller elevpositioner dit/jeres format, hvilke elevpositioner der er i spil? Diskutér udfordringer og forcer ved de forskellige positioner. Alternativt samme proces ift. 21 skills eller begge domæner på én gang, hvis bølgerne går højt.

Teknologier er identitetsskabende – lad os bruge det i undervisningen

Mod samtalens slutning. Inddrages der betragtninger om brugen af teknologier og medier som identitetsskabende for børn og unge. Netop dette område ses som væsentligt og kan inddrages som trivsels og dannelsesaspekt i klasserummet. Det bliver væsentligt at spørge sig selv, hvad er det for nogle børn og unge du har i dit klasserum, og hvordan bruger de teknologierne og til hvad? Et diskussionsspørgsmål kunne i denne sammenhæng være: Hvordan kan dette gøres i praksis ud fra dit synspunkt, diskuter. Hvilke teknologier har dine eleverne med ind i klasserummet, hvilke ‘tekster og fortællinger’ skaber de, og hvordan kan det bruges ind i undervisningen?

Hvem og hvad spænder ben?

Sidst men ikke mindst berøres de institutionelle barrierer, hvilke er der og hvordan kan de omgås? Det kan måske også give mening for jer at reflektere over i forbindelse over jeres format: Har du/I institutionelle barrierer, hvilke og hvad kan deres gøres (teknisk set – den stiplede kontekst linje rundt om TPACK modellen) er der kommet nye barrierer til under dit/jeres arbejde?

Jeg håber, at denne lille tekst giver nogle veje ind i videoen, så den kan give mening og skabe relevante refleksioner for jer i forbindelse med jeres arbejde i Lærernetværket lige nu og her.

Stay tuned flere videoer følger i løbet af denne uge!